Jeg elsker morgenen

Jeg elsker morgenen.
Den tid på dagen, hvor alt endnu er tyst.
Hvor lyset sniger sig ind ad de to centimeters rum, hvor gardinet ikke helt når karmen, og lægger sig blidt over mit ansigt.
Hvor duften af kaffe får mig til at tænke på mit barndomshjem, og hvor min morgengrød, der engang var så hadet et måltid, slet ikke som de farverige og sukkerfyldte morgenmadsprodukter, man vidste, man kunne få i stedet, men ikke til hverdag, og heller ikke selvom der var et nyt legetøj i, som man endnu ikke ejede, nu er noget jeg ser frem til. Den varme, den spreder i kroppen, den mæthed, det giver.
Jeg elsker fornemmelsen af rene tænder, og når en tandpasta laver perfekt meget skum.
Jeg elsker at vaske mit ansigt og komme creme på, helst mens jeg synger "op med din gamle tøs" i hovedet fra Disneys Oliver Twist.
Er jeg alene, nøjes jeg ikke engang med at nynne den inden i mig selv.
Jeg elsker at tænde min mors gamle radio og lytte til nyhederne og hver dag håbe, at verden er blevet et bedre sted end i går.
Jeg elsker min lille rutine, og at jeg har muligheden for at have den.