Jeg har efterhånden holdt en del fester, det er vist ingen hemmelighed. Og da slet ikke for mine fire etagers underboer. Damen fra 4. sal kom en fredag op og bankede på. Forventede det værste efter endnu en spontan torsdagfest. Men da jeg åbnede stod hun derude med en hel pose fyldt med dåseøl. "Ja, så har jeg holdt årets store fest, men vi kunne ikke drikke alle øllene. Mon ikke du får mere brug for dem?" Dét kunne jeg jo ikke fortænke hende i. Takkede befippet for øllene og blev lidt rød i kinderne. Tror mine underboer virkelig jeg drikker øl hele tiden? Har godt nok fået lidt stik fra folk efterhånden "Ja, man skal jo have sit daglige brød, eller øl, ikke også Simone?" "Nå, jeg troede du sagde øl. Det ville ikke undre mig når det kom fra dig!" Jeg sagde godt nok løn og samtalen fandt sted en tirsdag eftermiddag på arbejde.
Bevares, jeg er muligvis fast inventar i gaden og jeg er ikke for fin til en hyggebajer og engang i mellem et glas vin til aftensmaden eller lidt Malibu i thainudlerne. Men vi er jo kun unge én gang, og det er nu min lever virker. Senere hen sygner den hen sammen med resten af min krop, og det er ikke på grund af alkohol, men alderdom!
Desuden er det også sundt med rødvin, og det er utroligt socialt at drikke. Man får en masse gode minder og nye venner.
Men i dag da jeg stod Bilka kom jeg til at tænke på de mindre flatterende sider ved alkoholen og dens væsen.
Efter en vellykket fødselsdagsfest sidste fredag havde pantefeen været forbi om natten, og jeg stod derfor med en del flasker der skulle ombyttes til kontanter.
Jeg besluttede mig for at køre i Bilka med det. De har både store vogne og de tager imod alt. I modsætning til Netto og Fakta, hvor sidstnævnte oftere er i udu end i aktion.
Med min sorte sæk fyldt med øl, og ikke gaver, min ølkasse og diverse sodavand i indkøbsposer, alt sammen praktisk samlet i en bilkavogn, skramlede jeg ind i de matchende-campingsæts-indkøbs-fantasi-af-et-storcenter.
Følte mig lidt ved siden af, da jeg hverken havde et joggingsæt på eller en overvægtig familie ved min side. Mine flasker og dåser larmede dog ligeså meget som et eventuelt barn ville have gjort.
Sikkert henne ved flaskeautomaterne stak jeg den første æblecider ind, med bunden først, men fik at vide at objektet var for langt. Grinede lidt for mig selv og gik videre til næste. En dame med en næsten ligeså fuld vogn gjorde mig hurtigt selskab, men valgte en mindre heldig automat end mit andet valg. Den ville ikke tage imod hendes ølkasser og begyndte at blippe, blinke og bippe. Damen begyndte forbavset at forklare for sig selv hvad der skete og snakkede løs indtil hun endelig fik trykket på knappen til personalet. En meget stor mand, meget lig julemanden, bare i kanvasdragt, kom ud fra lageret. Han tilkaldte deres ølkasse-problems-ekspert, en lettere retarderet ung mand med følgesskab af en dame. Eller det tror jeg da det var, men man kunne sagtens blive i tvivl. Damen begyndte nu febrilsk at forklare til dem hvad der var sket, mens jeg stod ved siden af og så pant-o-meteret nærme sig de 100 kr. Hvorfor er det at folk er så bange for at begå fejl? Det var jo tydeligt at de mennesker der stod bag pantautomaterne ikke havde en længere uddannelse end den hun muligvis havde taget engang tilbage i 70'erne. Alligevel tog jeg mig selv i, inden jeg satte min kasse ind, at spørge om det var sikkert. Jeg skulle i hvert fald ikke få automaten til at bippe og få endnu flere til at se skævt på min kæmpe samling af tomme alkoholbeholdere.
Til alt held var min automat den eneste sikre, så jeg fik hurtigt afleveret min kasse og stak af med min pantbillet på 137 kr.
Da jeg havde indløst den og endnu engang kunne købe en uges forbrug af mad og underlige krydderier til køkkenet, fik jeg en meget ambivalent følelse. Det er jo altid godt med lidt penge, men når de kommer af andres, og mit eget, druk, er det så egentlig penge i den forstand? Er det ikke bare en form for tilbagebetaling fra den alkohol man har konsumeret og som kan bruges til en levertransplantation senere hen, hvis ikke man, som jeg, har brugt pengene løbende på mad?
Det er også en lumsk side ved alkoholen, madtrangen. Selvom der er ufatteligt meget energi i alkohol bliver man uudholdeligt sulten, og helst efter det fedeste, mest snakskede mad man kan finde. Forræderiske dråber. Forræderiske velsmagende, sjove dråber. Forræderiske velsmagende, sjove, dyre dråber. Hvis jeg ikke drak alkohol hver weekend ville jeg have flere penge og en mindre vom.
Måske ville mine minder også være lidt tydeligere og mine venner nogle jeg så til hverdag og ikke kun til fest?
Mit hoved ville ikke være ved at sprænges og min krop ville generelt være sundere...
Meen, så slemt er det heldigvis heller ikke. Overdrivelse fremmer forståelsen, bare ikke overdrivelsen af alkoholindtagelse.
Jeg nyder alkohol med måde og nogle gange uden.
Min vom er ikke større end så mange andre pigers, faktisk en del mindre. For en anden sidegevinst ved alkohol er at jeg tør danse natten lang.
Dog kunne jeg godt undvære tømmermændene og de altid pinlige walk-of-shame's. Pengene ville også være rare at have, men jeg ved jo godt de ville ryge på noget andet i samme let forgængelige genre.
Jeg er på den anden side ret sikker på mine venner ikke ville bryde sig om at mangle mine fester og mine underboer ville muligvis tro jeg var død eller konverteret til en streng religion. Stilheden i opgangen ville være øresønderivende.
Så frygt ej. Jeg er nok snart at se i Bilka eller Superbrugsen med både poser i hænderne og poser under øjnene. Men som en klog mand engang sagde "Man skal rejse sig hvor man faldt." Så frem med foundationen og så vil jeg gerne have byttet denne pantbon til en flaske Asti!
