Glæden ved dagen

Kender du det når man er fyldt af så pludselig overstadig glæde at det er svært at være i sin egen krop? Sådan har jeg det lige nu. I dette sekund kæmper jeg for at sidde stille. Har allerede fløjet rundt i lejligheden!
Denne overstadighed ved jeg ikke hvor kommer fra.
Vågnede i morges og kunne slet ikke komme ud af sengen, det krævede al min viljestyrke at indse at dagen var værd at stå op til. Solen skinnede og varmede det ben der lå udenfor dynen. Men alligevel tog det over en time at rejse mig fra mit trygge, varme leje og se dagen i øjnene. Har været ekstremt stresset på det sidste og min døgnrytme er ikke længere en rytme, men en afbrudt række af vågne timer med en halvtimes lur her og en kort nattesøvn der.
Tanken om at jeg muligvis ikke kunne komme ind på mit drømmestudie til sommer, men skulle vente endnu et år, min økonomiske situation, den rejse der måske ikke bliver til noget, håbet om at komme ind på instruktør uddannelse, tanken om at flytte hjem igen, en kæreste for langt væk til at kunne give et hurtigt kram i desperate tider og pendlen mellem to jobs som stadig ikke giver nok timer, har tæret på mine mentale kræfter. Alle de små gøremål i hverdagen blev til side sat og opvasken bugnede, opringningerne til studievejledere, kollegier, bilsyn blev ikke foretaget. Al kreativitet på standby.

Men i dag fik jeg gjort lidt.

Jeg tog hul på kemi, som er adgangsgivende for min uddannelse, og fik styr på hvor meget fravær jeg kan tåle, hvis jeg kommer ind på instruktør uddannelsen til oktober. Det kunne godt lade sig gøre! Jeg fik taget opvasken, skiftet min kanins bur, ringet til studievejledere i Aalborg og København og bestilt tid til 3 års eftersyn af bilen så min garanti ikke går fløjten.
Jeg fik en god idé til en tegning og fik ret i at et ord havde den betydning jeg troede.
Det sammen med at de sko jeg har brugt min husleje på er utroligt gode at gå i på trods af høj hæl, en sms fra min kæreste og fremtidige aftaler med gode venner, gjorde at dagen blev værd at stå op til.

Der er stadig stor usikkerhed om hvad jeg gør i den nærmeste fremtid, men det er ligemeget i dette øjeblik! Nok mest fordi studievejlederen i København lød sød og sagde mit navn som om hun kendte mig. Jeg kan starte til sommeren 2011. Jeg skal ikke vente helt til 2012. Måske bliver min start i Sorø uden for København, men overflyttelse havde aldrig været et problem! Jeg skal ikke vente og starte om vinteren eller vente endnu længere.

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv eller om dette pludselige energi udbrud egentlig er startet fordi min hjerne er kortsluttet på grund af alle de valg jeg har gjort, og skal gøre mig, nu og snart, for at få den fremtid jeg ønsker. Ligegyldigt hvor den kommer fra skal den udnyttes lige indtil jeg falder om af træthed!

Roskilde!

Festival ja tak!

På trods af minus på kontoen, en far-gæld og en snart umuliggjort opsparing til østlige rejse eventyr med nogen af de bedste mennesker i verden, valgte jeg i et stadie af overstadig eufori at storme i Fona og erhverve mig billetten. Billetten der lukker op for en verden af musik i alle dets toner og sammensætninger, en verden af folk der samles om disse toner, fremmede og kendte, en verden som kun findes det ene sted i verden. Roskilde!

Glæden over at denne lille lyseblå lap papir nu trofast sidder i min spejlramme i gangen og venter på at give mig adgang til endnu en række unikke oplevelser har stadig ikke lagt sig.

Som flere og flere artister bliver offentliggjort fyldes mit lille musik-og-oplevelses-elskende-hjerte af så stor begejstring, at jeg snart tror jeg sprænger i luften. Ingen kan rumme så meget boblen og kilden i kroppen på én gang!

Prodigy, Muse, Florence and the Machine, Shantel and Bucovina, Vampire Weekend, Kashmir, jeg kunne blive ved! Alle disse fantastiske musikere får boblerne til at bruse i mig vildere end i den sødeste Asti! Det bliver et brag af en festival når hegnene vælter og boblerne endelig får frit løb.

Men indtil de 67 dage, 18 timer og 13 minutter der lige nu er til festivalen starter, må jeg tøjle mine ekstatiske spasmer af pludselig dans og fjogede smil når jeg kommer i tanke om alt det gode der venter. Jeg vil jo nødigt skræmme folk på gaden... så hvis I en dag bliver danset ned eller får et overfalds-kram af en pige med verdens bredeste smil, så husk på at selvom Roskilde-syge smitter, så er det af den gode slags, hvor symptomerne er overstadighed, glæde, smil, og krible-krablen i arme og ben. Bare vent til vi når ned på 30 dage til festivalen, så er det ikke et særsyn at se den slags på gaden længere!

Roskilde, I'm coming for you!