Løft som en pige

Jeg tørrer sveden af panden. Ser mig omkring. Bevæger mig i takt med Kanyes rim over mod de to fyre.
¨Bruger I begge?¨ spørger jeg.
¨Nej, vi er faktisk lige blevet færdige.¨
Jeg tager den ene skive af vægtstangen og lader to være, han tager dem alle af på den anden side.
¨Bare lad dem hænge,¨ indskyder jeg, ¨jeg plejer at starte med den vægt der.¨
Han hænger skiverne på stangen igen og kigger på sin ven.
¨Og så er det, man opdager, at man løfter det samme som en pige,¨ bjæffer vennen ikke uvenligt.

Derfor tog jeg det heller ikke som en fornærmelse. Først.

¨Sorry,¨ mumler jeg under et ufrivilligt fnis, min underbevidsthed, der forsøger at glatte ud.
¨Det kommer I nok snart til. Det handler meget om teknik. Det er det fede ved styrketræning,¨ siger jeg, ¨man kan hurtigt forbedre sig.¨
De samtykker, smiler og går videre. Jeg lægger mig ned og løfter stangen af vægten. Mærker presset i mine triceps, spændingen hen over brystet. Og irritationen ved ikke at have været mere kvik. Skarpere i replikken. ¨Sorry.¨ Sikke et skvattet svar!

Selvom de intet ondt mente med kommentaren, andet end måske en form for forkvaklet kompliment, var det jo i bund og gund en sexistisk ting at sige. I det jeg er en kvinde, skal jeg så ikke kunne løfte det samme som dem? De ved ikke, om jeg har trænet i flere år eller lige er begyndt.
Jeg løfter vredt stangen op og ned, tyrer den på plads, som om jeg har noget at bevise. Moser videre og river et kabel ned til brystet. Spænder alt, hvad jeg kan i min ryg og mine biceps. Håber, de kigger.

Men jeg må nok indrømme, at jeg sikkert kiggede mere end de gjorde. I det de slet ikke var klar over, at de havde sagt noget fornærmende, lod de det ikke gå dem på. Men det gik mig på, da det gik op for mig, hvor ofte det egentlig sker. At jeg bliver pakket ind som en skrøbelig blomst, et nips, som ikke kan løfte den kasse der, flytte det stativ der eller tage ligeså meget i bryst eller pull downs som drengene. Men den her blomst vil bare gerne have lov til at flekse sine muskler lidt og få anerkendelse for, at hun faktisk godt kan løfte ligeså meget som dem.

Næste gang siger jeg noget kvikt. Noget som både er rammende og smart, så jeg ikke falder ned i den anden stereotyp - den dumme blondine, som træner, fordi så har hun i det mindste udseendet. 

Menneskelyde

Kære yoga-stønner

Yoga er hårdt. Yoga handler meget om at strække sine muskler, at mærke dem arbejde og at bruge sin vejrtrækning. Men det er pisse svært at koncentrere sig om sin egen vejrtrækning, når du stønner for hele lokalet.
Jeg hører svagt instruktøren sige, "Træk vejret ind på fire tællinger," men dit anstrengelsstøn overdøver alt. Det er umuligt at tælle til fire, når du puster ud i et langt støn.

Jeg kan ikke lide menneskelyde. Jeg bliver pinligt berørt og ubehageligt til mode. Du gør mig pinligt berørt og ubehageligt til mode med dine lyde, som ligger et sted mellem forstoppelse og orgasme. Jeg vil gerne bede dig om at stoppe, men jeg er bange for at fremprovokere flere mærkværdige lyde fra dit indre, hvis jeg stopper dig i dine givetvis meget dybe stræk.

Hvis du nogensinde føler dig ensom i din lydelighed, og det må du næsten gøre, du er som 52 hertz hvalen, du er på en helt anden frekvens end resten af holdet, så kan jeg anbefale dig at gå to etager ned i styrkeområdet. Her findes en hel hær af højlydte mænd, som ved hvert løft, hvert pres, sender jamrende lydbølger ud i lokalet med en kraft, der får selv 42 kilos håndvægtene til at krympe sig en smule. I kan eventuelt starte et kor, eller en Anonyme Stønnere, hvor I kan stønne færdig, inden I kommer ned til os andre med lidt mere inadvendte tilbøjligheder til stønnen.

Kærlig hilsen
Mig, som ikke har helt det samme behov for at udfri gespenster fra 80 forgangne samlejer. 

Undskyld, jeg kan se dine klunker...

Nogle gange må man bare indse at kroppen ikke har lige så meget energi altid, fx under stress. Alligevel tog jeg med to venner ned i Fitness World for at løbe lidt og slippe for mere skriveri. Så kunne jeg også lige få varmen og et gratis bad. Men min krop syntes ikke om at løbe netop den dag, så det blev til en gåtur og et forsøg på mavebøjninger. Jeg siger forsøg, da jeg ikke fik taget mange faktiske mavebøjninger, men mest lå på ryggen og kiggede op i loftet.

Havde lagt mig ved siden af en pige, der var i gang med udstrækning og når hun vendte ansigtet over mod mig vidste jeg ikke, om hun kunne se mine krampagtige maverulninger eller anstrengelsens dobbelthage, så stoppede hurtigt med at prøve og gik i gang med at undersøge ribberne der opdelte rummet. Ikke at de var særligt spændende, men pludselig stod der en mand på den anden side af dem. Ikke en specielt grim mand måtte jeg erkende, mens min opmærksomhed gik fra loftet til manden. Hvis pigen kunne se mig er jeg ikke i tvivl om hun godt vidste, at jeg ikke tænkte på mavebøjninger længere.

Men så var det at denne mand gik i gang med hans udstrækning. Af benene. På ribberne. Fik et chok da jeg så direkte op i hans shorts og opdagede manden ikke havde underbukser på. Hvem hulan træner i løse fodboldshorts uden underbukser!? Det må da flagre gevaldigt når man løber. Medmindre han ikke løber selvfølgelig, og bare styrketræner. Men så er hans genitialer meget tæt på der, hvor man selv potentielt kunne finde på at sætte sig bagefter. Ikke noget jeg brød mig om at tænke på. Men mens jeg lå der og flakkede med blikket i pinlighed over hans nøgenhed, kom jeg til at tænke på om jeg skulle sige noget. "Undskyld men jeg kan se dine klunker, knæ undskyld, knæ!" Eller "Flot klokkeværk mester-hat, er du ikke sød at gemme det væk så vi andre ikke skal se på dine lange løg?"

Bestemte mig for at sætte mig op, signalere til veninde om at jeg var færdig her og gå ned i omklædningsrummet i tavshed.

Hvis jeg nogensinde ser en fremmed mands kugler, og det ikke er på roskildefestivallens nøgenløb, tror jeg at jeg vil gøre opmærksom på det. Om ikke andet så for at få en løsning på mysteriet, eller en reaktion fra bollernes ejer.