Jeg lærte et nyt ord i går, misantrop. Menneskehader. Menneskeforagter. Kan man være deltids misantrop?
Jeg foragter i hvert fald fra tid til anden mennesker. Ikke kun fordi de er egoistiske, altødelæggende, lider af selvforskyldte sygdomme som rygerlunger og fedme, tæver hinanden for sjov, drikker for at kunne snakke med andre af sin art og ser ned på krøblinge, dyr, handicappede og nu også fattige!
Jeg kan også finde på at foragte dem for langt mere uskyldige og langt mere individuelle ting. Som for eksempel når mænd med stikkelsbærben tager cykelshorts på og stolt viser, om de er højre eller venstremænd! Og i samme boldgade, mænd med tanktops, de såkaldte wifebeaters, som bliver mindre og mindre og mere og mere slaskede, så der altid titter en brystvorte frem enten på den ene eller den anden side af den alt for lange strop!
Måske er jeg også lidt misantropisk, når jeg hader mennesker, der stønner som om de har sex, når de løber langs de danske landeveje, eller når ekspedienter tror, de er martyrer, fordi de giver én en rabat, som faktisk udløb i går og lige gør ekstra opmærksom på, hvor ulovligt det er. Eller når jeg bliver så harm, at mine kinder blusser, når der går lemming i folk omkring danske højtider, når nordmænd mener der er grund til panik, fordi der er mangel på smør, og når afdankede sportsmænd søger ind i politik.
Jeg håber, jeg snart kan bruge mit nye ord i Wordfeud...
