Jeg har kun latter tilovers for usexede ting

Kender I det, når noget er så latterligt usexet, at man ikke ved om man skal grine eller græde? Lave katterøven eller bryde ud i højlydt latter?
Den anden dag lavede jeg en ret besynderlig kombination. En højlydt grædende katterøv. Ikke noget man ser hver dag i et fitness center i afdelingen for tunge vægte. Og dog.

Men på en bænk sad der den her voldsomt oppustede fyr. Måske var han bare muskuløs, men han var det på den måde, som vi i Aalborg kalder 'buff'.
Men fyren ender ikke i min mentale kasse for latterligt, usexede handlinger og ord, fordi han var buff, men fordi han valgte at tale i telefon, mens han tog mavebøjninger, balancerende yderst på bænken.
Lad nu være med det! Det er cirka ligeså åndsvagt at se på, som det er at få at vide, at den, man taler i telefon med, sidder på toilettet! Hav nu bare en smule telefonpli!

I kassen, som skal åbnes ligeså sjældent som Pandoras æske, findes også ordet 'pølse'. Jeg er ligeglad med, hvem der benytter det, selvom det kun bliver grimmere af at ældre, og især mænd, bruger det. Jeg er også kold overfor, om det bruges til at beskrive hakket gris og knogler i egen tarm eller fordøjet hakket gris i egen tarm ud af endetarm. Det ord er så forfærdelig en del af den danske retskrivningsordbog! Jeg er stadig ikke helt kommet til enighed med mig selv om, om det er latterligt på den sjove måde eller bare er direkte usexet. Jeg tror det kommer lidt an på situationen. En dag stod jeg på skolen og folk snakkede om stadion. Pølse blev sagt igen og igen. Pølse, pølse, pølse, pølse. Der skal pølse til, når man får en øl, pølser er bedst når de sprækker, jeg kunne godt spise en pølse nu. Enhver saglig samtale går til grunde, hvis pølse siges for ofte. Og enhver beskidt tanke går til grunde, når en fyr siger "Jeg skal lige lave pølser"...

Nu vi er i nærheden af pølsens hjemsted, leder det mine tanker over til en tredje ting i den latterligt usexede kasses indhold: Bumser på numser. Man kan direkte høre af sætningen, hvor klamt det er. En bums er i sig selv ret ulækker, men findes den på en numse, som er et klamt ord, bliver kombinationen så grinagtigt usexet, at jeg brækker mig af grin. Hvordan ender de der? Hvad er deres funktion? Små ulækre, udposninger af snobbet snavs!

Det eneste der kan gøre numser med bumser endnu mere ærgerlige er, hvis de ikke helt kan være i de bukser, de er blevet tvunget ned i. Enten med håndtag eller en røvsprække som udfald. Ballers kavalergang er på ingen måde i nærheden af at nærme sig en ægte kavalergangs sexethed. En hård opvågning for teenagepiger og håndværkere måske, men sådan er det. I hvert fald i min verden.

Og da det ikke er en helt normal verden, skal der nok være flere ting gemt nede i de forskellige kasser, der findes i mit hoved. For eksempel kan jeg svagt skimte rodfrugten kinaradise, ordene tissekone og dens partner tissemand eller det grimme, grimme ord skedesekret, som en af mine venner desværre har lidt for kært. Er det ikke også et par bryster, der flyder ud over en Bh-kant, og en serie prutter jeg skimter derinde et sted?

Fredags flashbacks

Åndsfraværende gloede jeg på mine gummistøvler. Det ene skaft var stadig bøjet. Du bøjede det den fredag, eller var det lørdag morgen. Kaldte dem 'hipsterstøvler' og satte dem på plads.
I billeder kom min aften tilbage. Støvlerne sparkede en lavine i gang, og ting jeg havde glemt fandt frem i lyset.

Forbudte kys i den mørke del af klubben. En hemmelighed. Spioner i krogene.
At jeg gik ned af trappen, støttende min påvirkede krop til dig, husker jeg ikke. Det er mig blevet fortalt. Alkoholen forlod ikke mit blod før langt op af lørdagen. Da tankerne satte sig i hjernebarken og spærrede al pladsen. Da fornuften stille bankede på. Da jeg sad i toget på vej væk og ind i en anden verden.

Under bruseren slettede jeg dine spor. Mærkede vandet hvor dine hænder mærkedes få timer for inden. Få timer senere ville jeg end ikke være i den samme by. En nagende fornemmelse i min mave trængte sig på sammen med fornuften og tankerne.
Toget satte farten op, jo længere væk jeg fysisk kom, jo længere væk syntes fredag.

Når først adrenalin og ethanol blandes, smides både hæmninger og overvejelser over bord. Hæmninger er i forvejen en sjælden brugt kunst i min verden. Måske også i din. Eller også havde du drukket mere end jeg. Overvejelser gjorde jeg mig dog. Men af den hæmningsløse slags. At overveje fordele og ulemper faldt mig ikke ind.
Man skal mærke at man lever, men når man drikker sig sanseløst beruset, hvor meget mærker man så egentlig?

Pludselig stod vi der bare. Vores kroppe indfiltrede i hinanden, som kødelige grene. Blodet bankende varmt og sveden dryppende. Du sagde mit navn. Det lød hæst, ukendt.

Der var stadig aftryk efter dig om morgenen. Jeg så for mig din nøgne krop. Hurtigt redte jeg sengen. Ude at øje, ude af sind. Indtil en tanketornado blev startet af en enkelt gummistøvle flere dage senere.
Jeg mærkede pludselig for meget. Den følelse alkoholen havde berøvet mig vendte tilbage tifold.

Måske står vi der næste fredag igen, berøvet al fornuft og følelse og alligevel super sensitive i en rus af boblende blod og sydende hjerneaktivitet. Måske står vi der aldrig igen.

Men mine støvler står der stadig, uberørte, stadig umage.