Jeg tørrer sveden af panden. Ser mig omkring. Bevæger mig i takt med Kanyes rim over mod de to fyre.
¨Bruger I begge?¨ spørger jeg.
¨Nej, vi er faktisk lige blevet færdige.¨
Jeg tager den ene skive af vægtstangen og lader to være, han tager dem alle af på den anden side.
¨Bare lad dem hænge,¨ indskyder jeg, ¨jeg plejer at starte med den vægt der.¨
Han hænger skiverne på stangen igen og kigger på sin ven.
¨Og så er det, man opdager, at man løfter det samme som en pige,¨ bjæffer vennen ikke uvenligt.
Derfor tog jeg det heller ikke som en fornærmelse. Først.
¨Sorry,¨ mumler jeg under et ufrivilligt fnis, min underbevidsthed, der forsøger at glatte ud.
¨Det kommer I nok snart til. Det handler meget om teknik. Det er det fede ved styrketræning,¨ siger jeg, ¨man kan hurtigt forbedre sig.¨
De samtykker, smiler og går videre. Jeg lægger mig ned og løfter stangen af vægten. Mærker presset i mine triceps, spændingen hen over brystet. Og irritationen ved ikke at have været mere kvik. Skarpere i replikken. ¨Sorry.¨ Sikke et skvattet svar!
Selvom de intet ondt mente med kommentaren, andet end måske en form for forkvaklet kompliment, var det jo i bund og gund en sexistisk ting at sige. I det jeg er en kvinde, skal jeg så ikke kunne løfte det samme som dem? De ved ikke, om jeg har trænet i flere år eller lige er begyndt.
Jeg løfter vredt stangen op og ned, tyrer den på plads, som om jeg har noget at bevise. Moser videre og river et kabel ned til brystet. Spænder alt, hvad jeg kan i min ryg og mine biceps. Håber, de kigger.
Men jeg må nok indrømme, at jeg sikkert kiggede mere end de gjorde. I det de slet ikke var klar over, at de havde sagt noget fornærmende, lod de det ikke gå dem på. Men det gik mig på, da det gik op for mig, hvor ofte det egentlig sker. At jeg bliver pakket ind som en skrøbelig blomst, et nips, som ikke kan løfte den kasse der, flytte det stativ der eller tage ligeså meget i bryst eller pull downs som drengene. Men den her blomst vil bare gerne have lov til at flekse sine muskler lidt og få anerkendelse for, at hun faktisk godt kan løfte ligeså meget som dem.
Næste gang siger jeg noget kvikt. Noget som både er rammende og smart, så jeg ikke falder ned i den anden stereotyp - den dumme blondine, som træner, fordi så har hun i det mindste udseendet.
¨Bruger I begge?¨ spørger jeg.
¨Nej, vi er faktisk lige blevet færdige.¨
Jeg tager den ene skive af vægtstangen og lader to være, han tager dem alle af på den anden side.
¨Bare lad dem hænge,¨ indskyder jeg, ¨jeg plejer at starte med den vægt der.¨
Han hænger skiverne på stangen igen og kigger på sin ven.
¨Og så er det, man opdager, at man løfter det samme som en pige,¨ bjæffer vennen ikke uvenligt.
Derfor tog jeg det heller ikke som en fornærmelse. Først.
¨Sorry,¨ mumler jeg under et ufrivilligt fnis, min underbevidsthed, der forsøger at glatte ud.
¨Det kommer I nok snart til. Det handler meget om teknik. Det er det fede ved styrketræning,¨ siger jeg, ¨man kan hurtigt forbedre sig.¨
De samtykker, smiler og går videre. Jeg lægger mig ned og løfter stangen af vægten. Mærker presset i mine triceps, spændingen hen over brystet. Og irritationen ved ikke at have været mere kvik. Skarpere i replikken. ¨Sorry.¨ Sikke et skvattet svar!
Selvom de intet ondt mente med kommentaren, andet end måske en form for forkvaklet kompliment, var det jo i bund og gund en sexistisk ting at sige. I det jeg er en kvinde, skal jeg så ikke kunne løfte det samme som dem? De ved ikke, om jeg har trænet i flere år eller lige er begyndt.
Jeg løfter vredt stangen op og ned, tyrer den på plads, som om jeg har noget at bevise. Moser videre og river et kabel ned til brystet. Spænder alt, hvad jeg kan i min ryg og mine biceps. Håber, de kigger.
Men jeg må nok indrømme, at jeg sikkert kiggede mere end de gjorde. I det de slet ikke var klar over, at de havde sagt noget fornærmende, lod de det ikke gå dem på. Men det gik mig på, da det gik op for mig, hvor ofte det egentlig sker. At jeg bliver pakket ind som en skrøbelig blomst, et nips, som ikke kan løfte den kasse der, flytte det stativ der eller tage ligeså meget i bryst eller pull downs som drengene. Men den her blomst vil bare gerne have lov til at flekse sine muskler lidt og få anerkendelse for, at hun faktisk godt kan løfte ligeså meget som dem.
Næste gang siger jeg noget kvikt. Noget som både er rammende og smart, så jeg ikke falder ned i den anden stereotyp - den dumme blondine, som træner, fordi så har hun i det mindste udseendet.
