Når man bor på kollegium deler man mange ting. Potter, pander, toilet, sexpartnere. Eller ikke direkte sexpartnere, mere indirekte. Vi er trods alt ikke et kollektiv med stort K for kønslig omgang, men væggene er nu engang så tynde, at man ufrivilligt deler mere, end de ting fælleskassen betaler for.
Nogle værelser har flere problemer med dyriske lyde end andre. Ikke at væggene er tyndere i den ende af gangen, der er bare skruet op for kærligheden.
I min ende af gangen er der ganske roligt. For det meste. Jeg har hørt rygter om natlige besøg, både de søde og dem, hvor det eneste der sprøjtede, var den aftensmad, der pludseligt skulle ud, hvorfra den kom ind.
Men intet af dette har jeg hørt! Jeg føler mig både skuffet og glad. Skuffet fordi jeg så ikke har haft mulighed for at mobbe, før personen selv er krøbet til korset i køkkenet, og glad fordi jeg ikke ønsker at dele mere end rengøringsmidler og gangareal med alle.
Det går nemlig ikke stille for sig, når nogen har glemt at være stille aftenen forinden. Vi hylder på ingen måde hinandens erobringer, vi hylder, at vi kan sidde som hylende hyæner og galpe op over, hvor sjovt det er, at der er blevet begået det der sex, og at det er blevet opdaget. Og det er sjovt. Det er skægt, fordi det er stadig er lidt pinligt, selvom vi ikke skal gå ret mange skidt før ordet 'Erotik' står med store blokbogstaver på Nørregade, og Lukas Graham reklamerer for sig selv med plakater med patter på hvert et elskab.
Gudskelov hørte ingen, da et af mine natlige besøg i en rus af selvfed-forkert-teknik-med-overdrevne-benspark-og-massivt-svedvandfald først skubbede en hel hylde med bøger ned på gulvet og fik et massivt sengestel til at knirke som tusind fjedre. Det eneste, jeg tænkte, var, at jeg skulle ud gennem køkkenet for at nå toiletterne, eller yderdøren hvis jeg da bare kunne losse ham ud den vej.
Jeg selv lavede den fejl, at jeg undskyldte til min nabo dagen efter. Hun havde intet hørt... Siden da har alle hørt det. Det er det fine ved kollegier, man lærer at dele. Og at tale er sølv, men tavshed er guld.
