Hele den der hype omkring at være på kur. Træne. Leve sundt. Leve sundere. Leve sundere end andre. Dén er jeg godt og grundigt træt af. Jeg er så træt af at se på andre folks proteinsalat og skyr-erstatnings-is. Deres omeletter med spinat, mandel, hørfrøoliemix af kuldhydratforskrækkede morgenmåltider og anstrengende aftensmad af kød, kød, kød og så lidt kørvel for the looks of it. Jeg hader de selvudnævnte foodies og healthies - og selfies for den sags skyld - hvor alt skal se så forbandet korrekt ud. Så fantastisk fyldt med overskud og så fantastisk hævet over alle os almindelige mennesker. Mennesker som træner, ikke for at få en sixpack, men for at få plads til en i kalorieregnskabet. Os som gerne vil spise sundt, men aldrig siger nej til rigtig is og fortrækker Bubbletea over grøn te til hver en tid! Os som på en eller anden måde bliver gjort mindreværdige. I hvert fald når man kigger på de billeder og opdateringer, der ligger som en tyk tåge af hashtags på de sociale medier.
"Smerte er bare svaghed der forlader kroppen," "While you're getting low at the club, I'm dropping it like a squat," "You don't lift. you can't sit with us," "Your pants say yoga, but your ass says McDonalds" eller "Lifting weights make women huge. False. Cup cakes make women huge."
Hvis du ikke squatter, og hvis du ikke drikker proteinpulver som os andre, så er du ikke lige så god som os. Punktum. Hvad er det, der gør, at det er i orden at hæve sig selv over andre på den måde? Vi bor i Danmark. Det er aldrig okay at være bedre end andre. Det er jo derfor, vi har Janteloven. Men denne trend er altoverskyggende, og det bedste kompliment, man kan få ny om dage, er enten "Nej, hvor er du blevet tynd", "hvor er du sej, at du kan overholde den kur," eller "jeg ville aldrig kunne spise så lidt til frokost". Stop jer selv lige der. Pas jeres egen tallerken. Lad mig nyde min sandwich med hvidt brød, mayo og grisetetris uden at få dårlig samvittighed over, at jeg ikke kun spiser en agurkesymfoni med 30 gram hytteostdip og en skefuld olivenolie med peber til frokost. Jeg gider ikke jeres hævede øjenbryn og jeres hævede egoer. Jeres pseudosundhed og jeres piedestaler. Kom ned derfra. Der er også meget sjovere nede på landjorden, hvor man ikke falder 20 meter, hvis man træder ved siden af en enkelt gang.
Men mavesyre til side, det er sikkert bare sure opstød, fordi jeg har spist raffineret sukker og kun trænet 45 minutter i dag. Helt uden at tage billeder af det eller checke in på Facebook.
Selvom langt de fleste kure faktisk ikke er sunde for hverken os eller miljøet - tænk på hvor de mange bøffer egentlig kommer fra, og hvor mange tilsætningsstoffer der er i din hellige gral af sygeligtbeige proteinpulver og -barer - så er der mange opskrifter som kan pifte en ellers kedelig og ensartet ugemenu op. Hjemmesaltet laks, nøddebarer, citronkylling, broccolifalafler, kokostoppe og lagkage uden mel. Faktisk kan alle disse findes i bogen "Mæt og slank med LCHF". En bog om kuren Low Carb High Fat, som gerne må få en række revsende ord med på vejen fra min side af, men som fungerer glimrende som opslagsværk, når udsigten til lasagne på fjerdedagen ikke er så tiltalende som den første portion.
Da jeg ligger inde på to eksemplarer smider jeg gerne den ene efter en heldig læser, hvis denne lover at bruge bogen som en kogebog og ikke en bibel til at slå andre folk i hovedet med. Læg en kommentar her med dit navn og e-mail, så trækker jeg lod om bogen den 31. marts 2014.
