Syrlig fodbold

Min kæreste fortalte, han skulle se bold med drengene for nogle dage siden. Jeg har én gang været med på en lille bæverding kaldet Luderen på Vesterbrogade. Jeg kan ikke huske, hvem der spillede, og jeg er egentlig også ligeglad. Det var jeg også, da jeg trådte ind på baren og straks begyndte nedtællingen til første halvleg, hvor anden nedtælling begyndte, og lyset kunne skimtes for enden af banen. Jeg kan heller ikke huske, hvorfor jeg tog med i stedet for at læse en god bog eller løbe en tur og så lade drenge være drenge.

Men der sad jeg blandt drenge, mænd og mandekvinder og var kun så meget med, at jeg vidste det i hvert fald var et spansk hold på storskærmen. Jeg snuppede en enkelt chip fra Lays posen på bordet. Salt og eddike. Gode. Bedre end kampen. Der stod en reklame for en ny cider på bordet, Garage. Der var en form for vildmand på papskiltet med en kasse af de syrligt søde drikke på armen. De smagte ikke af vildmand.

"Hvis du filmer i Premier League, så bliver du hadet!," Det var helt ny retorik for mig, et nyt sprog. Jeg følte mig i allerhøjeste grad som blondinen fra reklamerne. Da jeg kiggede op på skærmen løb svedende mænd rundt på græsset uden hverken kameraer eller Vita Wrap, så jeg holdt pænt min mund lukket.

Der gik et brøl gennem baren. Det ene hold havde scoret. Tydeligvis det hold flest var med. Undtagen en meget vred mandsling, som sad tæt ved skærmens grynede dug. Jeg kan huske, han havde en hvid skjorte på med tynde striber og ulækkert, sort, glinsende hår, et aflangt ansigt med en dryppende underlæbe og en væmmelig mimik.

Spanieren viste sig at være en meget lav mand med en meget kompenserende personlighed.
"Puuuutoo," råbte han. Højere end alle andre og altid lidt forsinket af barens øvrige tilråb. "Puuuto!" Der var en vis stolthed bag hans udbrud. Hver gang han havde forbandet spillerne, tog han en overlegen slurk af sin rom og cola, som sikkert følte sig ligeså malplaceret mellem fadøllene, som jeg gjorde blandt fodboldfansene.

Kampen blev hurtigt meget mere spændende. Jeg kunne stirre, alt hvad min mor har lært mig man ikke må, på den højrøstede spanier. Han var så opslugt af at råbe af spillerne, af at gnaske chips på en ubehagelig måde og af at sippe til sin tøsedrink, at han ikke ænsede mig. Eller nogen af de andre i baren som efterhånden var ved at være godt trætte af hans tilstedeværelse.

Han levede helt op til mine fordomme. Ikke om fodboldtosser på Luderen, men om små mænd. De finder altid en måde at kompensere for deres mangel på højde. Ham har havde valgt at være den mest larmende og mest ubehagelige mand på baren. Han overstrålede kampen med sin umandige surhed, og blev for mig hele billedet på aftenen. Ham og så vildmanden på Garage ciderreklamen. Syrlig og fedtet og fodbold.

Nøgen i sokker

Der findes mange slags hylstre til at gemme hård hud, fodvorter og neglesvamp i. Strømper, ankelstrømper, strømpebusker, nylonstrømper. Og sokker. Det absolut mest usexede stykke tøj der nogensinde er blevet opfundet!

Jeg tog mine sokker på som det første efter badet i dag. Det så helt tosset ud. Mine fødder blev pinligt berørt over den pludselige udstilling af deres akavede længde, og min krop følte sig ekstra nøgen i sokkernes kontrast. Nøgenheden blev forvandlet til et grinagtigt forsøg på at holde varmen, og al selvtillid forsvandt som dug fra spejlet, der afslørede en krop, som nu følte sig lille og fjollet.
Lille, fjollet og usexet.
Lidt ligesom min den min kærestes krop forvandles til, når han beholder sokkerne på som det eneste i sengen. Det er bare ikke frækt. Jeg så nu mig selv med de øjne, jeg plejer at sende mod sokkebeklædte mandefødder.

Jeg ved ikke, hvad det er ved sokker og strømper, der er så fandens utiltrækkende. Så længe der er et bukseben i forlængelse, eller i det mindste udsigten til shorts, fungerer de meget godt.
Der dækker de knoglede mandetæer med apatiske øer af stridt hår og tykke pigeplader med grim neglelak. Desuden varmer de på kolde dage, og giver Bedste noget at lave efter bridge, når hullerne skal stoppes.
Men som eneste beklædningsgenstand på de cirka to kvadratmeter hud, der dækker en voksen krop. Nej føj da!

Det er pudsigt som ensomme sokker bliver til det mest kejtede og mest opmærksomhedskrævende på en ellers nøgen og ret så opmærksomhedstagende krop. Og at sokkernes fravær på en ellers påklædt krop gør fødderne ekstra udsat, og viser dem fra deres absolut grimmeste side.
Især når en selvsiddende nylonstrømpe kan være noget af det mest sexede en kvinde kan tage på. Eller af. Men så igen skal der ikke mere end en sammensyning af de to selvsiddere til et par strømpebukser, som igen fjerner alle lystige tanker og i stedet fremkalder både muffintop og kameltoe.

Det eneste, der er værre end de almindelige potelignende hylstre, er fingersokkerne! De er okay væmmelige i børnestørrelse, men på en fjollet nuttet måde. Når det så er i voksenstørrelse og på mænd, står jeg helt af. Det vil jeg slet ikke se uden en buks til at nedtone hæsligheden. Selv der er det en grund til øjeblikkelig latterliggørelse.

Resten af mit tøj kom også hurtigt på. Tænk hvis nogen havde set mig! Sokkerne kommer ikke på som det første igen. Men måske tager jeg dem af som det sidste engang, bare i stedet for at have ondt i hovedet.

Tillykke Mie og Pernille

Når det kommer til lodtrækninger, er jeg aldrig særlig heldig. Men denne gang har jeg ikke selv deltaget, nogen kunne jo se det som snyd, desuden ejer jeg allerede et eksemplar af præmien.
Jeg har dog lært at lave en simpel tilfældig udvælgelse. Noget jeg kun har hørt om til vores økonomiforelæsninger, og som jeg troede, var noget, jeg kun skulle kunne til eksamen.
Man kan også bruge det til at gøre folk glade, og kede af det, fandt jeg nu ud af. Jeg foretrækker begge udfald. Jeg hilste lidt på random.org, hvor man kan lave en liste. Alle navne fik et tilfældigt tal, og jeg lavede et taludtræk hvor nr. 7 og nr. 11 vandt. Pisse smart.
Så ærgerlig ærgerlig til de 18 som ikke vandt og tilhører kategorien kede af det, og tillykke til de to vindere!

De heldige vindere bag tallene er:
Pernille Hildebrandt Nielsen og Mie Fischmann Jørgensen

Tillykke til jer. Send jeres adresse til min mail sokkels@gmail.com, så vil jeg sørge for at Pretty Ink sender en saftig knaldroman afsted til jer!