Før i aften vidste jeg ikke engang hvad er oliven er, en frugt, en nød, en grøntsag, en lille djævelsk trævorte?
Men i aften fandt jeg ud af at oliven ikke kun er sunde for dit indre, din hud og din madlavning, men også for dit følelsesliv.
Andre frugter skulle eftersigende have en positiv effekt på libidoen. Her kan nævnes fignen (som også ligner lidt en fisse, I ved jeg har ret). Og det er ret vigtigt at den er der i et forhold, altså libidoen, ikke fignen. Ellers kan forholdet meget nemt kan gå hen og blive kedeligt, eller bare platonisk.
Men så stødte jeg på Oliven teorien.
The Olive Theory, er i sin enkelhed baseret på det faktum, at man enten kan lide oliven eller også hader man dem. Groft sagt. (Jeg selv kan godt lide dem i små cirkler på pizza, men kun lidt, og ellers aldrig)
Men hvorom alting er, kan man spørge sin date om han/hun kan lide oliven. Personen skal så mene det modsatte af en selv, og hvis det er tilfældet kan det blive grundstenen til et godt forhold.
Om det er på grund af, at man så nemmere kan dele sydlandsk mad uden at toppes om olivenpynten på toppen af salaten, eller om den lille sten indeni enhver oliven er lidt magisk eller indeholder tilpas meget goodness i form af olie, ved jeg ikke noget om.
Men jeg ved, at jeg med det samme tænkte teorien over i mine egne forhold.
Jeg har aldrig direkte spurgt en kæreste, date eller ven "Kan du lide oliven?" og jeg må indrømme at for nogens vedkommende ved jeg ikke, om de kan lide oliven eller ej, så det er måske ikke den mest grundige statistik jeg har gang i. Men jeg kan nævne to personer jeg har haft et forhold til, som har betydet meget. En af mine ekskærester og min nuværende kæreste. Min ekskæreste kunne som jeg, ikke fordrage oliven. Det var først senere jeg fandt dem tålelige når de var blevet bagt i en ovn ved 220 grader i en sovs af tomat og i et lag af oreganoflager.
Eftersom jeg skriver at han er min ekskæreste, kommer det nok ikke som et chok, at vi ikke blev ved med at være sammen. Måske på grund af manglende oliven tiltræknings/afstødningskraft. Vi manglede simpelthen et naturligt frugtigt magnetfelt.
Vi manglede i hvert fald ikke libido, eller skal jeg omformulere, han gjorde ikke siden han behøvede flere damer.
Min nuværende kæreste er derimod rigtig glad for oliven. Meget mere end jeg nogensinde bliver (krydser vi fingre for). Han spiser dem som slik, hvor jeg foretrækker at spise slik frem for oliven. Generelt frem for mange ting. Men det er en anden sag.
I hvert fald har vi dette olivenmagnetfelt som en form for buffer. Det var bare først i aften jeg fandt ud af det! Om det gør nogen forskel, at jeg nu er bevidst om, at det er en bitte lille, bitter og stenet frugt, i mørke nuancer, nogle gange med fyld af mandler eller syltet peberfrugt, der holder vores kærlighed ved lige og ikke kærligheden selv, er jeg ikke sikker på.
Jeg ved teorien lyder ret usandsynlig, men måske er den netop usandsynlig nok til at have noget på sig. Måske har jeg bare set for mange amerikanske tv-serier a la How I Met Your Mother.
Men det ville bare være lidt sjovere hvis vi alle troede på at oliven er magiske små træalfer, en deform kusine til Amor. Priserne på oliven ville stige vildt! Olivenolie ville være den rene erotik på flaske! Folk ville bade i det for penge! Folk ville stoppe med at købe roser og give hinanden små olivenbonsais i gave! Der ville blive lavet en helt ny helligdag!
Der er muligheder i det. Jeg opfordrer i hvert fald til at man i stedet for at fyre lamme scoretricks af, bare spørger "Kan du lide oliven?". Og er svaret det modsatte af dit, så er der allerede der plantet et lille olivenfrø i hjertet, der hvor kærligheden bor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar