Spontan, spontanere, spontanest!

Biip biip "Hvordan endte jeg i Århus til en koncert med et band jeg ikke kender?!"
Torsdag aften kl.22.00 fik min veninde sig et billigt grin, da en på daværende tidspunkt, fuld Simone sms'er hende om sin situation.
Egentlig krævede det ikke så meget opklaringsarbejde at besvare spørgsmålet. Jeg var nemlig selv kørt derned i min lille glitrende sorte perle af en bil, med min kæreste og to af hans venner, jeg sidst så til Chill i parken i sommers i mere eller mindre påvirket tilstand.
Torsdag eftermiddag, et par timer før afgang, skrev kæresten til mig om vi skulle tage afsted til koncert med Figurines. På en eller anden måde var det lykkedes mig at undgå dem fuldstændigt, havde kun hørt lidt om dem, fx at en veninde skulle til en koncert med dem ugen forinden. Så var ikke helt sikker på hvad jeg gik ind til.
Efter lidt stressen frem og tilbage, om hvorvidt det kunne lade sig gøre i mit skemalagte liv, besluttede jeg mig for, at den chance ikke skulle forspildes. De sjoveste byture er altid de spontane, man ikke havde set komme. Jeg måtte aflyse både Thai-bo, og Feminess dagen efter, og styrte ned for at løbe en tur og lave noget hurtig muskeltræning. Må have set utroligt forvirret ud i træningscenteret, for hele min tankegang var koncentreret om hvad jeg skulle have på, hvad der skulle gøres med mad, om vi skulle i byen, og hvornår jeg ville være hjemme igen.

Svarene på de spørgsmål var dog ret simple: Afslappet tøj med beatles print og lang cardigan, bestille udefra, ja, i morgen ved frokosttid.

Efter en flaske af Aldis bedste campagne, lidt for dårlig og for meget øl grundet dårlige skydeegenskaber i Kapsel og en Designer-sandwich fra den lokale, befandt jeg mig på Musikcafeen med 10 af min kærestes venner. Rimelig fedt faktisk, følte jeg hørte til i den gruppe, men vi havde så også mødt hinanden på Roskilde i sommers, og det giver unægteligt en, en form for tilhørsforhold.
Vi havde lamet på vejen, blandt andet fundet et julespor! Lige udenfor Brugsen i centrum lå en bunke sne og lidt længere henne en julemandshat, så vidt jeg da husker. Måske var det bare vejsalt og et stykke stof, men det var koldt og næsten december.
Men til koncerten kunne jeg bare ikke rigtig slå mig løs, og det virkede som om de andre ikke kunne andet. De hersens Figurines var bestemt heller ikke dårlige, jeg kendte dem bare ikke og havde ikke set dem fem gange som alle de andre. Desuden kørte jeg udelukkende på bobler og humle, hvor jeg senere fandt ud af de andre også havde lidt græs i blodet. Men sådan var det og derfor fik jeg købt mig et par fadøl og noget cider at holde mig gående på. Godt jeg er så pisse rig!

1 cider, 1 mojito, 1 fadøl og en Happy meal, med super øv dinolegetøj, senere var vi tilbage i lejligheden, hvor vi startede, og hvor aftenen kulminerede med at to af drengene tog tid på, hvor længe de kunne holde vejret. Jeg kæmpede min egen kamp med at holde øjnene åbne. Endte med at gå omkuld under et bordfodboldbord, i et batman-sengesæt, i et rum, hvor der stod en udstoppet mink og kiggede ned på mig. Fandt senere ud af den havde været en konfirmationsgave... måske lidt for spontant tænkt af jægerfar?

Gå nu væk Teenage-Simone!

Hvorfor er jeg pludselig blevet angrebet af teenagehud! Lige den dag hvor jeg skal til kundemøde og konference, og min kæreste vågner op til en i forvejen morgenforvirret og knap så køn Simone, ligner mit ansigt en blanding af Twoface og nr. 44 fra Grillen. Vil beskrive min tilstand som en kløende, rød, koppeagtig plamage på den ene side af mit ansigt. Syntes egentlig ikke det var så slemt, da jeg stod op, tog lidt foundation på – var glad for jeg er en pige og kunne bruge det uden at føle mig mindre mandig – men i løbet af dagen begyndte min højre kind at klø. Under diverse foredrag må min hånd have bevæget sig op i mit ansigt og kradset lystigt, for da jeg kiggede mig i spejlet på toilettet omkring kl. 14, var mit ansigt ikke mit mere. Det var Teenage-Simones. Og Teenage-Simone skal gå sin vej igen! Det er bare ikke sket endnu! Der var engang da jeg var yngre, da havde jeg, gudskelov, ikke særlig uren hud, men når der bare var lidt, lyste det op som nødblus, fordi jeg har en ellers meget lys og glat hud. Derimod var min hud meget elastisk, forstået at jeg sagtens kunne tage 10 kilo på uden at sprække, og det gjorde Teenage-Simone så. I dag viste hun ikke bare sit ansigt, men også maven. Var pludselig så udspilet som et marsvin, der blev skyllet op på stranden for 3 dage siden. Måske havde det noget at gøre med to byture i den foregående weekend, efterfulgt af nieces fødselsdag, der blev fejret med ikke mindre end tre slags kage og det faktum at en bager igen i dag havde været på spil med en lækker, og gratis, chokoladekage med kokosglasur til konferencen.
Men nu her, kl. 22.59 om aftenen efter en 5 km løbetur, styrketræning og ansigtsrens må Teenage-Simone godt tage at pakke mave, pizzakind og dårlig selvtillid sammen og lade mig vågne op i morgen som den nutidige Simone, hvis mave kunne være mindre, men ikke er på ballonstadie, hvor der kun er rigtige pizzarester på kinderne, som kan tørres af med klud og selvtilliden.. tja, den svinger alt efter hvor meget pizza, jeg har haft i hovedet hele dagen, uden nogen har gjort opmærksom på det.

Jeff, sommerfuglen og den spildte mælk.

Nu har jeg prøvet det der moderne feminin fitnes, en form for stripaerobic hvor man dog beholder tøjet på. Det handler om at føle sig sexet, men hvor sexet er det lige man er når man i et lapdance falder over en hvid klapstol fra Ikea, der har produktnavnet Jeff, og i en øvelse der hedder "Slik mælk" får krampe i foden?

Det hele startede egentlig meget godt, havde været til en enkelt time alene, men nu valgte jeg så at tage en veninde med. Bare det at der var en med jeg kender, og som kunne gengive, og være vidne til hændelsesforløbet, gav mig en smule sved på panden til at starte med. Det havde i hvert fald intet med opvarmningen at gøre!

I den mindste sal i hele centeret samledes vi alle, omkring 20 kvinder. Stod farligt tæt på damen foran, der ikke var overvægtigt som sådan, hendes røv var bare et par størrelser større end resten.
Vi lagde ud med lidt let opvarmning, nogle kooregraferede dansebevægelser og hoftevrik. Når jeg koncentrede mig gik det fint, havde prøvet denne øvelse en gang før. Men holdt helst øjnene på instruktøren, ellers gik det helt galt. Næste øvelse var noget yoga inspireret hvor man lavede flyveren og andre spændende stræk. Der var så bare det, at nu lokalet var så småt, rørte Røvens fødder næsten ved min ansigt i "flyveren"! Ad, hvor jeg dog hader fødder, især bare, fremmede fødder i mit ansigt!
Derefter hentede vi stolene. Den første time jeg var til var forlænget, og havde derfor ikke rigtig prøvet noget stoledans, da det var lagt til sidst, hvor jeg var nødt til at smutte. Jeg var derimod med til gulvøvelserne, meget mere mig, fast grund under fødderne!
Men denne gang var der altså fokus på stole, lapdance og sommerfuglen. Da alle havde hentet en stol stillede vi dem op foran os og instruktøren gennemgik første serie. Nu forholder det sig sådan, at de stole vi bruger er de selvsamme jeg købte for 39 kr stykket i Ikea, da jeg flyttede hjemmefra. Jeg ved de ser søde og behagelige ud, men når man mindst venter det, så tilter de og så er der intet at gøre! Derfor gik jeg ind til øvelserne med en vis forsigtighed, der ikke kan kaldes sexet, vist mere akavet og angst. Men måske findes der nogen, der tænder på angst for stole? I hvert fald var der ikke andet at gøre end at go with the flow og prøve at beholde sin værdighed. Men som om det ikke var nok at have Røvens fødder i hovedet, så fik jeg nu min venindes fødder lige op i skærmen. Under en øvelse hvor vi skulle slænge os over stolene og strække benene, strak hun sine som hun skulle, hvilket resulterede i at mit allerede skræmte ansigtsudtryk også blev fyldt med væmmelse.
Jeg fik dog nogenlunde overvundet min frygt for at slænge mig sexet over vakkelvorn stol og fik krabbet mig lidt længere hen mod døren, så jeg undgik fod-til-ansigt-kontakt. Nu var der så bare et andet problem. Jeg har dårlige knæ, og udover det er jeg ikke særligt smidig uden grundig opvarmning og en del timers yoga. Så da vi skulle lave sommerfuglen, var det meget svært at atge sig selv seriøst. Sommerfuglen er egentlig en form for stripperbue, på stol. Vi skulle placere bagdelen længst ude på stolen og smide benene helt op i vejret, ud til siden og op i vejret igen. Ja ja, det lyder nemt, men det er det ikke! Nu stod jeg heldigvis så langt ude i siden af lokalet, at jeg var rykket forbi spejlet, men selv uden det, vidste jeg at det så ud af helvede til. Mine ben rystede, var nødt til at holde krapagtigt i knæene for de ikke smækkede sammen og mit ansigt var meget koncentreret, ikke afslappet og sexet som instruktørens, og mange andres. Tak for mindreværd!
Efter 50 minutters skrækblandet fryd fik vi lov at vælge en sidste øvelse. Valget faldt på gulv! Juhuu, det kunne jeg da nemt klare. På et gulv er jeg den rene mis! Troede jeg.
En del øvelser fungerede fint. Lidt sved på panden, men følte mig mere sexet end på Jeff. Men da vi skulle "slikke mælk", altså smide os sexet over gulvet med total muskelkontrol, var mine muskler så kontrollerede, at det resulterede i krampe i højre fod! Prøvede at skjule det var at sætte tæerne hårdt i gulvet og vifte febrilsk med benet. Intet hjalp det, så snart vi skulle lappe imaginær mælk i os igen forkrampede min fod.
Men min indre stripper, man hedder nu engang Simone, kom frem i mig endnu engang på vej hjem. Lige inden jeg gik forbi tilmeldingsmaskinerne, førte min ben mig, meget selvsikkert, derover og meldte mig til næste Feminess hold igen.
Man skal jo ikke græde over spildt mælk...

Mad, med mere

I lørdags var jeg til en begivenhed, der i daglig tale kaldes 50 års fødselsdag.
Ved en mand jeg ikke kender.
Heldigvis kender min kæreste ham, og det var hans familie jeg skulle med. På denne ene aften blev jeg præsenteret (dog ikke for første gang) for en række kendte, men dybt underlige, fænomener.

Dagen inden havde nogle venner og jeg prydet gaden i vores Halloween udklædning, fordi Saltlageret holdt Halloween fest. Sådan en fest er jo ikke uden alkohol og allerede på vej i gaden havde jeg muligvis fået en tand over tørsten. Min aften blev i hvert fald først stykket sammen lørdag formiddag, going on eftermiddag, udfra hvad venner, kæreste og jeg selv huskede. Blev dog klar til fest nummer to, endda anstændigt klædt og uden hovedpine.

Kl. 18 ankom vi til festlokalerne, hvor jeg håbede vi var nogle af de første. Men nej, det var uundgåeligt. Håndtryks runden. Det første af de underlige fænomener den aften.
Hvad er det der får folk til at rende rundt og give hånden til hinanden, sige hej og gå videre til næste? Over halvdelen sagde ikke deres navn, de delte kun ud af deres bakterier og dårlige ånde. Noget af det værste er dog når man kommer til den Den Døde Fisk. Ja, de findes, folk der ikke giver den anden hånd et klem, men bare lusker deres slatne, klamme hænder i den anden intetanendes klemmeklare hånd. Ad! Det er altså for mærkeligt! Hvis man absolut skal give hånd, så gør det dog ordentligt. Sørg for at klemme så hårdt at folk ikke har lyst til andet end at udtrykke ordet "Hej" og gå. Det var min taktik, et godt solidt håndtryk og et meget højtlydt "Hej"! Desværre havde en af de sidst ankomne gæster ikke oplevet dette.
Velpolstret Dame kom mod mig, smilende. Velpolstret Dames smil blegnede i forvirret udtryk, Velpolstret Dame nøs i højre hånd – og stak denne frem mod mig. Blev så paf at jeg bare stak min egen højre hånd frem og modtog klistret håndtryk. Blev senere mindet om, at jeg jo bare kunne have stukket min venstre frem, tak.
Heldigvis kom en pige ind med Isbjørne. Tog en og drak den vist lidt for hurtigt, eftersom min kæreste tilbød at bytte min slat for hans halve glas. Måske så det mere feminint ud? Måske ville han ikke have folk troede han havde taget en alkoholiker med? Måske kunne han bare ikke lide Isbjørne? Ingen ved det, men snart efter skulle vi spise.
Der var bordkort, og jeg skulle sidde ved min kæreste og de andre unge mennesker. De unge mennesker på min ene side var bare, så at sige, ret unge.
"Nå, spiller du Dota?" Dota! Måtte her undertrykke et fnis, mens jeg spildte hvidvin på dugen. De tre drenge snakkede ikke om andet end computerspil i de næste par timer. Til sidst opgav jeg høfligheden og vendte ryggen til dem, for at rette min fulde opmærksomhed mod de unge mennesker på min egen alder.
Efter en forrygende buffet, lavet af en meget mærkelig tysker, med lakseruller, tarteletter, familiens specielle hvidløgsmarinerede rejer, som ikke var så fandens fede, men som de gik meget op i var en hemmelig opskrift, og salat, kom vi til det andet underlige fænomen – talerne. Det er jo obligatorisk at gæsterne skal ydmyge værten, og i høj grad sig selv, og dette var ingen undtagelse. For det første, så hader jeg taler, for det andet, så hader jeg talere, der lader som om de ikke har planlagt det og laver et lamt skuespil, og for det tredje, så hader jeg talere som græder, fordi talen egentlig handler mest om dem selv. Alle tre slags skulle vi lægge øre til, og ingen var under 22 minutter lange. Og selvfølgelig var det ikke kun mellem forretten og hovedretten, men også mellem hovedretten og desserten. Derfor fik vi først dessert ved 1 tiden om natten.
Havde forgæves prøvet at drikke mig fuld i vin og den kære kaptajn Morgan hele aftenen, men nåede aldrig det punkt, hvor man får lyst til at danse på bordene og kramme alle. Det gjorde de gamle mennesker derimod. Gamle mennesker er endnu mere uhyggelige, når de er sprit stive. Deres udtørrede lemmer omklamrer de nærmeste yngre mennesker, og deres sprukne læber synger pivfalsk med på gamle sange fra deres ungdom, mens de humper omkring og tror de danser. Heldigvis vidste ingen rigtig hvem jeg var, så jeg undgik al opmærksomhed og kunne koncentrere mig om min anden portion softice med tropiske frugter.
For det er dét fødsesldage, hos folk jeg ikke kender, i bund og grund handler om for mig – god mad og meget af det.
Fik egentlig aldrig vasket hænder efter håndtrykkene kom jeg lige i tanke om...

EMAZEing

Første dag på EMAZE. Som ansat vel at mærke. På trods af bræk, fuldehistorier, utroligt grimme madvaner og mobilafhængighed er jeg nu en del af EMAZE!
I fredags var jeg forbi for at printe nogle utroligt lyserøde invitationer, min niece på snart 7 havde bestilt. Det var så også den dag jeg officielt blev ansat. Yes, blev oprettet i systemet som Grafisk Designer! Så nu går jeg og føler mig lidt høj i hatten, og synes ikke jeg behøver tilbage i skolen, når vi starter igen på onsdag. Jeg er jo rigtig Grafisk Designer nu, og de behøver ikke mere skolegang. De er bedre end alle andre og får faktisk løn. (Ja – jeg må godt være lidt arrogant og fuck-janteloven-lige-i-numsen et par dage endnu).
I dag sad jeg så mine første 7, 5 timer, lønnet, og følte mig vildt heldig, sej og lidt dygtig. Blev sat til at slice, det har intet med pizza at gøre fandt jeg ud af! Det betyder at dele en hjemmeside op i firkanter på pixels og gemme til web, så det hele er klar til programmering. En lidt omstændig opgave, men noget jeg aldrig har lært på skolen.
I morgen skal jeg derind igen, finde billeder til katalog, hjemmeside og annoncer, holde møde og slice resten af hjemmeside. Glæder mig faktisk! Men gik glip af mine fridage. Og selv en Grafisk Designer skal jo rydde op, gøre kaninbur rent, vaske op og gøre rent. Så ligegyldigt hvor høj min hat er, må den ryge til fordel for gummihandsker, vaskemiddel og støvsuger. Men jeg har også læst i Se og Hør at noget skal holde en på jorden så man ikke får nykker...