Det hele startede egentlig meget godt, havde været til en enkelt time alene, men nu valgte jeg så at tage en veninde med. Bare det at der var en med jeg kender, og som kunne gengive, og være vidne til hændelsesforløbet, gav mig en smule sved på panden til at starte med. Det havde i hvert fald intet med opvarmningen at gøre!
I den mindste sal i hele centeret samledes vi alle, omkring 20 kvinder. Stod farligt tæt på damen foran, der ikke var overvægtigt som sådan, hendes røv var bare et par størrelser større end resten.
Vi lagde ud med lidt let opvarmning, nogle kooregraferede dansebevægelser og hoftevrik. Når jeg koncentrede mig gik det fint, havde prøvet denne øvelse en gang før. Men holdt helst øjnene på instruktøren, ellers gik det helt galt. Næste øvelse var noget yoga inspireret hvor man lavede flyveren og andre spændende stræk. Der var så bare det, at nu lokalet var så småt, rørte Røvens fødder næsten ved min ansigt i "flyveren"! Ad, hvor jeg dog hader fødder, især bare, fremmede fødder i mit ansigt!
Derefter hentede vi stolene. Den første time jeg var til var forlænget, og havde derfor ikke rigtig prøvet noget stoledans, da det var lagt til sidst, hvor jeg var nødt til at smutte. Jeg var derimod med til gulvøvelserne, meget mere mig, fast grund under fødderne!
Men denne gang var der altså fokus på stole, lapdance og sommerfuglen. Da alle havde hentet en stol stillede vi dem op foran os og instruktøren gennemgik første serie. Nu forholder det sig sådan, at de stole vi bruger er de selvsamme jeg købte for 39 kr stykket i Ikea, da jeg flyttede hjemmefra. Jeg ved de ser søde og behagelige ud, men når man mindst venter det, så tilter de og så er der intet at gøre! Derfor gik jeg ind til øvelserne med en vis forsigtighed, der ikke kan kaldes sexet, vist mere akavet og angst. Men måske findes der nogen, der tænder på angst for stole? I hvert fald var der ikke andet at gøre end at go with the flow og prøve at beholde sin værdighed. Men som om det ikke var nok at have Røvens fødder i hovedet, så fik jeg nu min venindes fødder lige op i skærmen. Under en øvelse hvor vi skulle slænge os over stolene og strække benene, strak hun sine som hun skulle, hvilket resulterede i at mit allerede skræmte ansigtsudtryk også blev fyldt med væmmelse.
Jeg fik dog nogenlunde overvundet min frygt for at slænge mig sexet over vakkelvorn stol og fik krabbet mig lidt længere hen mod døren, så jeg undgik fod-til-ansigt-kontakt. Nu var der så bare et andet problem. Jeg har dårlige knæ, og udover det er jeg ikke særligt smidig uden grundig opvarmning og en del timers yoga. Så da vi skulle lave sommerfuglen, var det meget svært at atge sig selv seriøst. Sommerfuglen er egentlig en form for stripperbue, på stol. Vi skulle placere bagdelen længst ude på stolen og smide benene helt op i vejret, ud til siden og op i vejret igen. Ja ja, det lyder nemt, men det er det ikke! Nu stod jeg heldigvis så langt ude i siden af lokalet, at jeg var rykket forbi spejlet, men selv uden det, vidste jeg at det så ud af helvede til. Mine ben rystede, var nødt til at holde krapagtigt i knæene for de ikke smækkede sammen og mit ansigt var meget koncentreret, ikke afslappet og sexet som instruktørens, og mange andres. Tak for mindreværd!
Efter 50 minutters skrækblandet fryd fik vi lov at vælge en sidste øvelse. Valget faldt på gulv! Juhuu, det kunne jeg da nemt klare. På et gulv er jeg den rene mis! Troede jeg.
En del øvelser fungerede fint. Lidt sved på panden, men følte mig mere sexet end på Jeff. Men da vi skulle "slikke mælk", altså smide os sexet over gulvet med total muskelkontrol, var mine muskler så kontrollerede, at det resulterede i krampe i højre fod! Prøvede at skjule det var at sætte tæerne hårdt i gulvet og vifte febrilsk med benet. Intet hjalp det, så snart vi skulle lappe imaginær mælk i os igen forkrampede min fod.
Men min indre stripper, man hedder nu engang Simone, kom frem i mig endnu engang på vej hjem. Lige inden jeg gik forbi tilmeldingsmaskinerne, førte min ben mig, meget selvsikkert, derover og meldte mig til næste Feminess hold igen.
Man skal jo ikke græde over spildt mælk...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar