Farveidioti

Så blev det store byttedag i Aalborg. Alle mennesker har fået samme idé om at det skal være i dag gaverne skal byttes og ungerne skal slæbes med, storhylende, i både Bilka, Salling og Gågaden. Ikke at jeg selv er meget bedre, jeg var der jo. Men mens alle andre har for små sko på når de egotripper gennem butikkerne, har jeg valgt at tage en antropologs briller på. I stedet for at irritere mig over, at folk pludselig bliver smådrabelige, når de kigger udsalgskjoler og står i kø hvor der plejer at være masser af plads, observerer jeg hvad der sker med dem i dagene mellem jul og nytår.
To venner og jeg kørte først mod City Syd for at besøge Shoppen og håbe der endnu var nogle kjoler at få. Der var kø fra midt Hobrovej og til Bilka. Da vi endelig kom frem, var der så mange biler at parkeringspladserne her var en mangelvare i stil med tålmodighed fra ekspedienterne.
Vi gennemsøgte samtlige butikker for kjoler, intet faldt i vores smag.
Ind mod byen igen. Heldigvis kendte jeg nogle genveje, så vi slog smut udenom de enorme køer, der dannede sig fra centrum mod City Syd. Frokosttid er åbenbart der, langt de fleste forældre sniger sig ud af døren og drøner afsted i en blodsrus for at bytte ungernes gaver.
Inde i centrum opdagede jeg noget meget specielt. Det havde helt forbigået min indre antropolog i Storcenteret, en gal frisør havde været løs! Glemte alt om folks væmmelige opførsel, grimme sprog og overivrige bevægelser – en eller anden havde gjort noget forfærdeligt ved rigtig mange menneskers hår! Primært damer, men så også en enkelt gut, der havde fået en sådan tur med trimmeren, at det lignede han havde grydeklip, selvom hans hår ikke var længere end 4 mm. Den var helt gal i Aalborg!
Den helt nye trend er åbenbart, og hold nu fast, at få lavet et så mærkeligt og unaturligt hår, at det ligner grimme karnevalsparykker! Ikke for at være fordømmende, men rigtig mange overvægtige kvinder tvinges af deres frisører – tror ikke på at de selv vælger det – til at få klippet håret kort og assymetrisk, og få en eller anden pangfarve i pandelokken. Det har aldrig klædt nogen, især ikke runde ansigter. Det fænomen har alligevel bredt sig. De piger der går under udtrykket Aalborg duller, Aalborg tøser eller direkte Aalborg hos, har fået samme frisør på nakken, i det lange hår godt nok. Selv de ældre damer havde disse 'smarte' lilla eller røde striber i deres maltrakterede hår!
Gik og blev lidt bange, jeg er ret glad for mit hår, med en naturlig farve og en helt normal længde. Tænk nu hvis denne hårpsykopat pludselig sprang frem med hårfarve og saks og klippede løs på mig!
Tænkte at mine øjne måtte have spillet mig et puds, at brillerne var duggede, men som vi bevægede os længere ind i centrum gik det op for mig at dette mareridt var virkeligt! Det er ikke længere kun i Bilka at man ser tykke mennesker med grimt hår og ældre par i ens joggingsæt. I Føtex, Salling, sågar ungdomsbutikken Deres ses folk nu med denne rædderlige paryk.
Det jeg bare gerne vil vide er, hvem er den person der kalder sig frisør og voldtager uskyldige folks hår? Og hvorfor lige nu her mellem jul og nytår, når der er allerflest mennesker i byen? Det er jo helt klart et kæmpe sats når folk i forvejen er irriterede og stressede. Kære frisørspassersaksehånd, du tilfører bare endnu et distraktionsmoment i en allerede fyldt by. Det er cirka ligeså smart som at prøve at farve en tiger lyserød uden bedøvelse eller klippe halen af en løve. Det kunne udvikle sig til at en forarget mor har så travlt med at stirre forarget på den omvandrende farveklovn, at hun går ind i en endnu værre mortype – den stressede mor med et barn i hver hånd, som går i flæsket på Forarget mor. Måske vil to fædre prøve at standse optrinnet, de står alligevel bare afventede og kigger i flere timer. Det kunne udvikle sig til et slagsmål af uanede dimensioner! Og alt sammen kun fordi den her frisør med utroligt dårlig smag, har fået den ufatteligt dumme idé at ødelægge frisure efter frisure i juletiden!

Historien om den maste musekind

Sidder i min fars kontor og glor på regnen der styrter ned udenfor. Lorte forårsvejr. De to katte på terrasen ser ikke helt tilfredse ud. Nærmere lidt pjuskede og mugne i humøret. De er ikke de store jægere når pelsen er i fare for at blive uglet og våd.
Kommer til at tænke på en dag i vinters hvor min veninde fik besøg af en lille mus, der blev så glad for hendes køkken, at den besluttede sig for at flytte ind.

Der var engang en lille mus. Det var en ganske normal lille brun husmus, men den havde ikke noget hus og vinteren i Danmark var den værste i årtier.
Derfor bestemte den sig for at bo i min venindes køkken. Da hun er ganske glad for at gøre rent, rigtig rent, blev den opdaget ret hurtigt. Det var måske heller ikke det smarteste træk i verden, af den lille mussi, at gumle huller i gardinerne. Hun blev ikke ovenud glad for det tilfældige blondemønster musen havde frembragt og satte straks en grusom hetz i gang mod det intetanende lille dyr, som måske bare troede den gjorde køkkenet flottere og mere hyggeligt. Musefælder blev der indkøbt og en aften kom jeg og en kusine af veninden på besøg. Vi labbede historien i os og blev lidt grebet af den nærmest maniske hoppen panisk frem og tilbage veninden udførte. Hun skulle i hvert fald ikke ud i det køkken!

Mens vi spiste vores aftensmad i stuen hørte vi et SLAM og nogle næsten uhørlige små muselyde. Vi stivnede med vores gafler tæt på de åbne munde, tæerne strittende let i sokkerne og ørerne på stilke. Veninden skulle i hvert fald stadig ikke ud i det køkken og derfor sneg vi andre os derud.

Musefælden var tom! En lille blodplet vidnede om mordforsøget og den lille lokkeost om en tom musemave. Vi blev nødt til at sætte fælden op igen, under store protester fra undertegnede. Kusinen indtog rollen som manden i huset og fik onkel i telefonen. Han guidede hende til at fikse fælden til endnu et mordforsøg på et uskyldigt og meget lille dyr. Osten blev sat på plads og fælden placeret under yndlingsgardinet.

Da jeg kørte hjem var musen stadig ikke indfanget. Det måtte betyde der et sted i Vejgaard løb en lille mus rundt med en mast musekind eller uden snude. Ellers også lå den et sted og græd små musetårer og aede sig på sine sår et sted i huset.

Nogle dage efter blev mussi fanget af fælden. Den havde ikke lært af sine fejl og måtte derfor betale den højeste straf. Aldrig mere aftensmad! Men sådan kan det jo gå når den mindre dumme ikke snyder den dumme.

Kattene på terrassen har stadig ikke flyttet sig. Regnen er stoppet igen, men det ser nu ud som om musene i min fars have kan være ganske trygge i dag.
Jeg ved dog ikke om mit hår kan være ligeså trygt, himlen er stadig blygrå og det skulle ikke undre mig om det begynder at regne lige når jeg hopper på cyklen mod arbejde i Utopia.
Fedt at ligne et druknet mus når der skal serveres hjemmelavede sandwich og italiensk is.

Unger

Det er nu bekræftet hvad jeg alle dage har vidst var sandt. Små menneskebabyer er grimme! Jeg har selv set hele tre pragteksemplarer på det på bare to timer i Toys R us. Ikke at børnene var så meget grimmere end så mange andre spædbørn, men selv deres forældre prøvede at gemme dem! De små poder var blevet proppet ned i pelsdyrlignende dragter, så man kunne forledes til at tro det var små dyreunger. Den første lignende en lille brun bjørn – med et rødmosset sammentrykket menneskeansigt på omkring to måneder. Nummer to var iklædt langpelset grå heldragt med lille rund hale, spidse ører og luffer. Nummer tro havde en lyserød flyverdragt på og en tilsvarende lyserød hat med griseører, bundet under den fede hage. Hvis man absolut skal forklæde sit i forvejen uheldige barn, så lad da være med at putte det i grisekostume. Tal lige om en traumatisernede barndom.
Dyreunger er bare mere nuttede. Alle sammen, undertagen dem uden pels som ligner små underudviklede, muterede menneskefostre, kan nævne mus, muldvarper, kaniner under 3 uger og nøgenrotten, som desværre skal tilbringe hele livet lyserød, blind og rynket. Kan godt forstå den bor under jorden. Så ja, jeg kan godt se hvorfor nogen forældre køber fastelavnstøj og bruger det som vinterudstyr til lille Karl eller Bertha, Lyserød er bare ikke den nye sort!
Hvad jeg så ikke forstår er, hvorfor nogen mennesker så vælger at klæde deres børn ud som frugt eller klæde deres hunde ud som børn!?

God kørsel, godt arbejde

Snedæk – tjek, isskraber – tjek, spray-der-får-is-til-at-smelte – tjek. Min bil er officielt vinterpimpet! Og med det vejr vi pludselig har her, kunne det ikke passe bedre, at jeg fik det ordnet. Global opvarmning eller ej, her er sne, is og masser af forulykkede biler! Mens jeg sad i min tidligere i dag, hørte jeg i radioen, at der i gennemsnit var fire biler i timen, der kørte galt pga. sne, udover det er der så de uopmærksomme, de dårlige bilister, spritterne og de momentalt sindsyge. Så var det at jeg kom frem til, at det måske var en dum idé at vove sig ud i trafikken i en peugeot 107, der jo faktisk kun er en halv bil. Den har godt nok røde sæder, glimmer i lakken og separart speed-o-meter, men disse pseudo-racerbil-lignende-tendenser gør den ikke mere sikker i trafikken, snedæk eller ej. Og da slet ikke med stiv-af-kulde-angstpræget-blondine bag rattet. Men med kun én enkelt usikker start i et lyskryds, nåede jeg på arbejde, parkerede hvor jeg plejede (tror jeg, kunne ikke se stregerne for sne) og kunne fortælle chefen at piger, der tilmed er blonde, godt kan styre en automobil, mange tak!
Det var en lidt anden sag da jeg skulle hjem igen, det var som om lyset så småt var forsvundet og de fleste personer på vej hjem. Måtte udtænke den rute hjem, der havde mindst lyskryds, bakker og trafik. Så ud gennem Hasseris det gik. Kun to svære start efter et rødt lys og en højre vigepligt blev det til. Bilen var ikke glad, det var den ikke, men den klarede det med lidt insisterende tryk på speederen og kontrastyring med rattet.
Ud gennem det Hasserisanske vejnet gik det, med hele 30 km/t, jeg var en ren fartbølle på de glatte veje. Har en mistanke om at de bruger deres penge på mursten, champagne og guld i stedet for snerydning.
Til mit store held var en parkeringsplads nær min lejlighed fri, både gratis og med nul procents stigning. Perfekt! Klappede lige mig selv på skulderen og mumlede et "god kørsel, godt arbejde", mens en forbipasserende kiggede skeptisk og gled forbi.

Julen har bragt velsignet julehandel

Børn løber skrigende rundt om mine ben, de fleste skriger af fryd over legetøjsekstase, mens nogle skriger af trods eller dårlig opdragelse. De kunstige juletræer pryder enhver hyldekant, og duften af sved og babybleer fylder næsen.
Det er anden weekend i december, endnu ikke den travleste for butikkerne, men ikke desto mindre meget travl! Finanskrisen kradser ikke, når først de små unger kigger med store øjne på mor og far, og med babyblød stemme beder om det der helt nye stykke legetøj, som de er overbevist om at de har brug for. Julen er ikke familiernes eller kærlighedens tid – det er stressens og fattigdommens tid! Folk styrter rundt om ekspedienterne i stedet for juletræet, og dankortene brænder i lommerne. De stakkels kassedamer får hæse stemmer af at spørge kunderne, om de vil have batterier med, 100 gange i timen. Chefen sidder aldrig ned, selv pausen bliver forkortet og frikadellerne glemt i mikroovnen. Toiletpapiret opbruges hurtigere end rengøringspigen kan følge med, og køen til kundetoilettet strækker sig helt ind i bamsegangen sammen med lugten.
Spørgsmål spørgsmål spørgsmål, der er så mange spørgsmål at man umuligt kan have svar på alt. Men det forventes der, og ellers mødes man af fænomenet juleskuffelse. Kun til jul kan folk blive så skuffede over en ekspedient, at denne både er doven og inkompetent, og slet ikke har ret til at tale til vedkommende længere. Højrøvethed er et af julens bud. Et andet kunne være grådighed eller egoisme. Aldrig før i året har folk opført sig så monumentalt sindsygt, som når de skal købe julegaver til de små fedtede unger hjemme i hulen. Al fornuft går ud, når de spraglede farver når ind i synsfeltet. De må røre ved alt, skubbe til alt og hive varer ud af hinandens kurve, når de opdager det var den allersidste Barbie med lige dét tilbehør. Selv mormødre og oldeforældre er stoppet med at strikke sokker til hele flokken, de vil også være med på moden, og kommer ud efter diverse legesager, de ikke kan udtale, og ikke selv ved hvad er. Så kan det være meget svært at finde!
Men midt i al stressen må man nogle gange trække vejret dybt, og tænke på at man også selv nogle gange handler med næb og kløer, foruden dankort og kontanter. Stakkels kunder, de er jo under så stort pres! De vidste ikke, at den lille lilla bamse ikke hørte til på hylden med playstationsspil, og de havde helt sikkert glemt hvor, de fandt den fra start af. Deres coffee-to-go krus må gerne stå rundt omkring i butikken, det er jo bare for sjov, så vi ekspedienter har noget at lave, hvis vi skulle løbe tør for arbejde. Faktisk tænker kunderne utroligt meget på os, så velsignet være juletiden og så vil jeg gerne sende en lille tanke til alle kunderne. Lad være med at stille ting fra jer rundt omkring, vi har nok at lave, og I må hjertens gerne spørge om alt, men brug eventuelt øjnene først og det er aldrig sjovt at røre ved folks aflagte madvarer...