Børn løber skrigende rundt om mine ben, de fleste skriger af fryd over legetøjsekstase, mens nogle skriger af trods eller dårlig opdragelse. De kunstige juletræer pryder enhver hyldekant, og duften af sved og babybleer fylder næsen.
Det er anden weekend i december, endnu ikke den travleste for butikkerne, men ikke desto mindre meget travl! Finanskrisen kradser ikke, når først de små unger kigger med store øjne på mor og far, og med babyblød stemme beder om det der helt nye stykke legetøj, som de er overbevist om at de har brug for. Julen er ikke familiernes eller kærlighedens tid – det er stressens og fattigdommens tid! Folk styrter rundt om ekspedienterne i stedet for juletræet, og dankortene brænder i lommerne. De stakkels kassedamer får hæse stemmer af at spørge kunderne, om de vil have batterier med, 100 gange i timen. Chefen sidder aldrig ned, selv pausen bliver forkortet og frikadellerne glemt i mikroovnen. Toiletpapiret opbruges hurtigere end rengøringspigen kan følge med, og køen til kundetoilettet strækker sig helt ind i bamsegangen sammen med lugten.
Spørgsmål spørgsmål spørgsmål, der er så mange spørgsmål at man umuligt kan have svar på alt. Men det forventes der, og ellers mødes man af fænomenet juleskuffelse. Kun til jul kan folk blive så skuffede over en ekspedient, at denne både er doven og inkompetent, og slet ikke har ret til at tale til vedkommende længere. Højrøvethed er et af julens bud. Et andet kunne være grådighed eller egoisme. Aldrig før i året har folk opført sig så monumentalt sindsygt, som når de skal købe julegaver til de små fedtede unger hjemme i hulen. Al fornuft går ud, når de spraglede farver når ind i synsfeltet. De må røre ved alt, skubbe til alt og hive varer ud af hinandens kurve, når de opdager det var den allersidste Barbie med lige dét tilbehør. Selv mormødre og oldeforældre er stoppet med at strikke sokker til hele flokken, de vil også være med på moden, og kommer ud efter diverse legesager, de ikke kan udtale, og ikke selv ved hvad er. Så kan det være meget svært at finde!
Men midt i al stressen må man nogle gange trække vejret dybt, og tænke på at man også selv nogle gange handler med næb og kløer, foruden dankort og kontanter. Stakkels kunder, de er jo under så stort pres! De vidste ikke, at den lille lilla bamse ikke hørte til på hylden med playstationsspil, og de havde helt sikkert glemt hvor, de fandt den fra start af. Deres coffee-to-go krus må gerne stå rundt omkring i butikken, det er jo bare for sjov, så vi ekspedienter har noget at lave, hvis vi skulle løbe tør for arbejde. Faktisk tænker kunderne utroligt meget på os, så velsignet være juletiden og så vil jeg gerne sende en lille tanke til alle kunderne. Lad være med at stille ting fra jer rundt omkring, vi har nok at lave, og I må hjertens gerne spørge om alt, men brug eventuelt øjnene først og det er aldrig sjovt at røre ved folks aflagte madvarer...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar