Historien om den maste musekind

Sidder i min fars kontor og glor på regnen der styrter ned udenfor. Lorte forårsvejr. De to katte på terrasen ser ikke helt tilfredse ud. Nærmere lidt pjuskede og mugne i humøret. De er ikke de store jægere når pelsen er i fare for at blive uglet og våd.
Kommer til at tænke på en dag i vinters hvor min veninde fik besøg af en lille mus, der blev så glad for hendes køkken, at den besluttede sig for at flytte ind.

Der var engang en lille mus. Det var en ganske normal lille brun husmus, men den havde ikke noget hus og vinteren i Danmark var den værste i årtier.
Derfor bestemte den sig for at bo i min venindes køkken. Da hun er ganske glad for at gøre rent, rigtig rent, blev den opdaget ret hurtigt. Det var måske heller ikke det smarteste træk i verden, af den lille mussi, at gumle huller i gardinerne. Hun blev ikke ovenud glad for det tilfældige blondemønster musen havde frembragt og satte straks en grusom hetz i gang mod det intetanende lille dyr, som måske bare troede den gjorde køkkenet flottere og mere hyggeligt. Musefælder blev der indkøbt og en aften kom jeg og en kusine af veninden på besøg. Vi labbede historien i os og blev lidt grebet af den nærmest maniske hoppen panisk frem og tilbage veninden udførte. Hun skulle i hvert fald ikke ud i det køkken!

Mens vi spiste vores aftensmad i stuen hørte vi et SLAM og nogle næsten uhørlige små muselyde. Vi stivnede med vores gafler tæt på de åbne munde, tæerne strittende let i sokkerne og ørerne på stilke. Veninden skulle i hvert fald stadig ikke ud i det køkken og derfor sneg vi andre os derud.

Musefælden var tom! En lille blodplet vidnede om mordforsøget og den lille lokkeost om en tom musemave. Vi blev nødt til at sætte fælden op igen, under store protester fra undertegnede. Kusinen indtog rollen som manden i huset og fik onkel i telefonen. Han guidede hende til at fikse fælden til endnu et mordforsøg på et uskyldigt og meget lille dyr. Osten blev sat på plads og fælden placeret under yndlingsgardinet.

Da jeg kørte hjem var musen stadig ikke indfanget. Det måtte betyde der et sted i Vejgaard løb en lille mus rundt med en mast musekind eller uden snude. Ellers også lå den et sted og græd små musetårer og aede sig på sine sår et sted i huset.

Nogle dage efter blev mussi fanget af fælden. Den havde ikke lært af sine fejl og måtte derfor betale den højeste straf. Aldrig mere aftensmad! Men sådan kan det jo gå når den mindre dumme ikke snyder den dumme.

Kattene på terrassen har stadig ikke flyttet sig. Regnen er stoppet igen, men det ser nu ud som om musene i min fars have kan være ganske trygge i dag.
Jeg ved dog ikke om mit hår kan være ligeså trygt, himlen er stadig blygrå og det skulle ikke undre mig om det begynder at regne lige når jeg hopper på cyklen mod arbejde i Utopia.
Fedt at ligne et druknet mus når der skal serveres hjemmelavede sandwich og italiensk is.