Tant og fjas på apoteket

Her den anden dag var jeg på apoteket. For engangs skyld tidligt ude med at købe p-piller. Det ender alt for ofte med at jeg først opdager de mangler, dagen jeg skal tage dem igen - søndag, hvor apoteket har lukket og derfor koster det ekstra at få udleveret de små gule hormonbomber.
Denne gang havde jeg forberedt mig, skrevet en huskeseddel midt i ugen, hvor et af toppunkterne var Apoteket - Husk Det!
Glad gik jeg ned af Vesterbro og opdagede først da jeg stod på apoteket og trykkede et nummer ud, at der var 8 i kø før mig.
8 er normalt ikke et særligt stort tal, det er til at overskue, godt at tælle takter til og har en magisk sandhedsfaktor hvis det sidder på en billiardkugle. På apoteket er 8 noget helt andet. Apotekere har det nemlig med at bruge utroligt lang tid på hver ekspedition. Det kan tage dem mange minutter at finde noget ude bagved. Jeg personligt har dem mistænkt for at have store skåle med slik derude som de småspiser af og bliver endnu mere dovne af!

Så der stod jeg på apoteket med min lille lap i hånden og blev mere og mere dvask. Solen skinnede udenfor og tiggede om at skinne ned på bare hvide ben og dårlige engangsgriller. Men som det så ud nu måtte den vente.

Jeg vimsede lidt rundt mellem hylderne og prøvede at finde noget interessant med en masse vareinfo på, som jeg kunne underholde mig med. Men som det tit sker, begyndte jeg at se gennem tingene i stedet for at se på dem. De forsvandt for mit blik som blev mere og mere ufokuseret. Indtil jeg skeløjet fik øjnene på plads i hovedet og opdagede hvad jeg havde taget i hånden. En ekstra stor æske Lactal. På den stod der med store bogstaver "Genopretter den naturlige ubalance i underlivet." Blev en smule overrasket, glippede med øjnene og fik øje på to teenagetøser og en ganske pænt udseendet ung mand kigge på mig med skæve smil. Baksede æsken ind på plads med den effekt, at jeg fik væltet tre bagved og fik skubbet til en tandproteserenser.
Fyren begyndte at rejse sig op og med svedige håndflader fik jeg signaleret, at situationen var helt under kontrol. Det viste sig så bare at det var hans tur, så det var ikke mig han var på vej op til, men skranken og sine håndkøb. Situation slet ikke under kontrol.

Gik over i den anden ende af butikken og stillede mig under skiltet "Tand og Tjas." Det lød ganske uskyldigt, lidt som en dårlig farmaceut joke, ikke at jeg nogensinde har hørt en.
Indtil jeg kiggede på indholde på hylderne. Det havde absolut intet med hverken tænder eller fjas at gøre. Eller i hvert fald hvad jeg havde gættet på Fjas i sammenhæng med Tand betød.
Hylderne bugnede af glidecremer, intimsæbe, kondomer og graviditetstester. Akavet! Og alligevel ganske interessant. Nogle af bøtterne med glidecreme havde en betydelig størrelse og der var et stort udvalg i kondomer i forhold til hvad jeg havde forventet af et apotek. Ikke kun kommunekedelige pakker uden dupper, dipper, gnubber eller riller.

Men skiltet over mig gav stadig ikke mening i mit hovede. "Tand og Fjas" lyder temmelig meget som Tant og fjas, men med det tvist at tanten er blevet til tanden, og dermed mere værdifuld skulle man tro, eftersom tant i sin substantielle betydning er noget værdiløst eller unyttigt. Det samme gælder for fjas, som også er noget ubrugeligt eller en ubetænksom adfærd. Altså må apoteket syntes at disse intime produkter er noget værdiløst eller noget som tandplejere kunne få brug for i fremtiden. Og fjas må denne sammenhæng være udtryk for de nedre dele. Det lyder i hvert fald meget af fjams, som er et ret uflatterende ord. Hvilket egentlig passer meget godt til indholdet på hylderne. Men tand og fjas?

Blev dog afbrudt i min forvirrede tankegang da det endelig blev min tur. Endnu ikke helt ude af min egen verden, nærmest hoppede jeg over til skranken, forbi to tyske backpackere og meddelte højt og tydeligt, at jeg skulle have mine p-piller! Vendte mig om og smilede vidende til tyskerne, ved ikke helt hvorfor. Fik heller ikke noget smil tilbage. Derimod rykkede de lidt væk og hviskede noget til hinanden. Det fik mig til at vågne af min apoteksdvaskhed og betale mine p-piller, sige nej tak til en pose, så hele byen kunne se hvad jeg havde købt og gå ind i døren på vej ud.

Måske er apotekerne netop så langsomme for at kunder som jeg bliver lullet ind i en uopmærksom halvsøvn og bliver lige så dvaske som dem, så der sker lidt i deres hverdag. Selvom jeg synes de burde have nok at snakke om med alle de typer og sygdomme de ser hver dag - det kunne selvfølgelig også være derfor de bliver så længe ude bagved.

Godt der er en måned til jeg skal derned igen.