Nøgen snak

Normalt er jeg meget glad for at snakke. Men der er jeg normalt også påklædt. Når jeg er nøgen er jeg knap så snaksalig, især overfor fremmede. Heldigvis kan det tælles på en, to, hænder de gange det er sket.

Jeg har det sådan, at i et omklædningsrum klæder man om, man bader måske og tørrer hår bagefter og så er det ud. Væk fra alle de blævrende baller, lange bryster, formodede fodvorter i badet og misundelsesværdigt tynde piger, som højstsandsynligt har en eller anden spiseforstyrrelse. Det er bare ikke altid at alle andre kvinder deler den opfattelse. Det er jo lidt hyggeligt lige at snakke om dagens træning, for deler man tilfældigvis bænk eller har skabe ved siden af hinanden, deler man da også samme form for post-trænings-trang til at genleve hvad der lige er foregået oppe ovenpå. "Ja, jeg har aldrig svedt så meget! Det er nu nok fordi jeg ikke har løbet de 17 km om dagen som jeg plejer, men vi har jo sommerferie ikke sandt!" Sjovt som dem der taler mest om hvor meget de plejer at kunne, tit er dem som også har den krop som måske plejede at modarbejde tyngdekraften lidt hårdere.
Jeg er kun én gang indgået i en omklædningssamtale med fremmed kvinde, og der var begge parter fuldt påklædt og kunne trække vejret igen. Men som sagt er det sket flere gange at andre knap så påklædte kvinder har tænkt at jeg må være god at snakke med så utilpas jeg ser ud i min skyndsomhed.

Så sent som i går stod jeg i badet og priste mig lykkelig for at være den eneste derude. Havde haft en foruroligende hård time i stram-op. Som kommende fitnessinstruktør var jeg ikke glad for at tage ligeså mange pauser som nogle af de betydeligt ældre og større deltagere. Endda i nogle øvelser flere pauser. Min selvtillid, og, vi vælger at kalde det fitnessarrogance, led et seriøst knæk og dét sammen med den trykkende varme, snarlig menstruation og udsigt til fællesbad med samtlige 40 andre deltagende, tvang mig i bad i sidste øvelse inden udstrækningen. Jeg var ikke stolt over at være den første til at gå, men da jeg stod i et fuldstændig tomt bad virkede det som en god idé alligevel. Lige indtil Damen kom. Damen havde jeg set før. Jeg er ked af at indrømme det, men jeg har da før tænkt at hun nok ikke er helt normal. Langt fra retarderet, men hun virker sådan lidt...sjov i det. Hun vælger så, ud fra alle 10 frie brusere, at tage den ved siden af mig. Allerede der kom lidt af min irritation fra timen tilbage. Så gå dog lidt væk nu der er plads! Jeg gider ikke stå og glo ind i din røv når du skal have mere shampoo i din svindende hårpragt! Og jeg gider slet ikke flytte mig længere væk, for så er det mig som er mærkelig!

Jeg tror ikke hun på nogen måde vidste hvad der foregik i mit hoved. Men nøgenhed forvirrer mig. Især min egen nøgenhed hylder mig så meget ud af det at jeg tænker irrationelt og gør underlige ting.
"Jeg håber sørme at jeg kan nå et bad inden yoooga!" råbte hun ligepludselig mens hun kiggede på min meget udsatte krop. Fik fremstammet et Øh ja, og tilføjet at det da var et hårdt program hun havde lagt. Havde også set hun var til stram-op og var en af dem jeg prøvede at undgå i badet. Som om det var det mest naturlige i hele verden snakkede hun videre mens hun sæbede hele kroppen grundigt ind. Meget grundigt. Men så sagde hun "Ja, jeg vil jo så nødigt lugte grimt når de søde instruktører kommer og retter på en hvis man laver en øvelse forkert." Også en rigtig sød tanke, især nu jeg selv bliver uddannet instruktør, men altså hvor tæt kommer man lige på de andre. Der hvor hun gjorde sig mest umage har jeg i hvert fald ikke tænkt at tage fat nogensinde.

Heldigvis havde hun ligeså travlt som jeg, så jeg undgik mere samtale den dag. Men da jeg så senere, påklædt nede i gågaden blev antastet af en facer fra et eller andet velgørende, blev jeg så forbavset at jeg råbte at han skulle i hvert fald ikke tale med mig. Hvortil han så spurgte hvorfor ikke. "Fordi jeg er træt af sådan nogle facers!" Han hørte mig dog ikke i det at jeg i min forvirring begyndte at mumle og læspe på en gang. "Hvad er du træt af?" Jeg ville ønske han bare gik. Selvom jeg havde tøj på følte jeg mig meget nøgen lige der og måske var det derfor jeg fik råbt at jeg var træt af ham. Det lukkede da også munden på ham, men det jeg ville have sagt var at jeg var træt af facers generelt og fremmede som taler til en nøgen. Men det ville også være underligt at fortælle en fremmed som faktisk bliver betalt for at tale til folk på gaden. Så jeg sagde ikke mere, men gik bare meget bestemt hjemad og besluttede mig for ikke at tale mere den dag. I hvert fald ikke uden tøj på og ikke med fremmede!