Kælling, du kan ikke køre bil!

Folk i Danmark kører råddent! Om det så er på cykel, i bil eller i kørestol mindsanten! I hvert fald hørte jeg forleden at handicappede i Rødovre storcenter kørte lige vildt nok. De tonsede åbenbart rundt blandt butikker og handlende med i hvert fald 4 kilometer i timen, så de andre kunder blev forskrækkede og måske tabte en enkelt en is, som en anden så senere kunne falde i.

Men hvorom alting er, så slog det mig, igen i dag, at især i Aalborg har langt de fleste trukket deres kørekort i en tyggegummiautomat. Færdselsregler kender de i hvert fald ikke! Ellers også har de så travlt med at se smarte ud og høre høj musik, at de ikke ænser verden omkring dem, men tror de deltager i Monaco Grandprix eller Grand Theft Auto...
Jeg er så træt af folk der gasser op når der bliver gult, triller frem i krydset fordi de tror det kan spare dem tid, af cykler der cykler i modsatte side, på fortorvet, af cykler der cykler ind i folks indkøbsposer - specielt når det er mine og de så revner, og ikke mindst er jeg træt af folk der overser højre vigepligten på Vesterbro i krydset udfor Gåsepige tunnellen og nr. 34. Hvor jeg tilfældigvis bor, og åbenbart skal dø hvis det står til halvdelen af Aalborgs trafikanter.

Alt for tit er jeg ved at blive kørt ned i det kryds, også andre steder, men især der. Nok også fordi jeg bevæger mig over det kryds hver gang jeg skal over efter min cykel, eller min egen bil, som jeg styrer med perfektion og sympati for mine med- og modtrafikanter.
Så sent som i dag var jeg ved at blive kørt ned af en bus. En hurtig død, ja, men også for tidlig, og hvis jeg skal køres ned skal det være af en sej bil! Som en Murcielago eller en Rolls Royce Ghost, eller en meget hurtig Mini Cooper med det britiske flag på toppen! Ikke af en tilfældig Skoda eller Citroën, eller en bus for den sags skyld.
Kom dog helskindet over til min cykel. For så på vejen hjem igen, at finde ud af, at selvom jeg har en utolig stor og meget høj sort damecykel og i dag en meget lilla trøje på, ikke bliver set af bilister på Bilkas parkeringsplads. Jeg kørte zig-zag mellem familier der havde så travlt med at komme hjem at jeg ikke var andet end et vejbump. Det værste var nok da jeg cyklede forbi en familie der insisterede på at køre i første gear, og bilen kunne ikke lide det!

Da jeg ville over på den anden side af vejen for at parkere min cykel, stod jeg pænt og ventede på at lysreguleringen skiftede til grønt og da lyset blev gult begyndte bilerne så småt at stoppe. Når jeg siger så småt, er det fordi disse tanketomme pensionister og en enkelt blond dame, der bare fulgte flokken, ikke standsede bag linien. Heller ikke bag fodgængerfeltet. De trillede alle frem, i forskellige længder over fodgængerfeltet, så jeg måtte lave slalom med min kæmpe cykel mellem bilerne. Hvis chauffører kiggede på mig som om jeg var retarderet og alt for tæt på deres lak med min havelåge af et transportmiddel.
Jeg blev så irriteret at jeg til sidst, på grund af lang tids irritation over folks mangle på køreegenskaber, tålmod i trafikken og tanke på medtrafikanter, fik mig til at råbe "Come ooon!" med himmelvendte øjne og en håndflade vendt mod hvem end der er gud for trafikken. En pensionist med åbent vindue som havde placeret sig strategisk spastisk i forhold til de andre ligeså dårligt placerede biler tog dette meget nært, kunne jeg se udfra hans ansigt at dømme. Og hans kones ansigt, som på trods af de mange rynker, så, om muligt, endnu mere tvært og sammenfaldent ud.

Det var her jeg efter en hel dag på arbejde blandt utilfredse kunder, plagende børn, dumme spørgsmål og babybræk under sandalerne at jeg besluttede mig for at sprede lidt galde her. Ikke ret meget. Bare lige fortælle til nogen, at jeg er så træt. Vil folk ikke nok lære at køre bil, eller i det mindste tænke som om når de gør det. Bare lidt. Bare så sådan nogen som jeg kan føle os lidt mere trykke og knapt så paranoide hver gang man skal over gaden. Det er jo lige før jeg tror der er en ren konspiration mod mig! Et nyt, mislykket, mordforsøg hver dag! Måske det bare ikke lykkes fordi folkene her generelt er ufatteligt ringe bilister.

Så med den indstilling burde jeg prise mig lykkelig for deres mangel på automobile evner, jeg lever jo endnu.
På den anden side, der er jo så meget man burde. Som for eksempel at sætte farten ned når lyset skifter til gult, eller lade være med at cykle fire veninder ved siden af hinanden på vejen.