Mine fingre dirrer. Hele min krop gennemløbes af en million små rystelser. Værelset snurrer. Jeg lukker øjnene og trækker vejret dybt. Indersiden af mine øjenlåg er fyldt med lysende cirkler, der danser og gør mig kvalm. Jeg rækker ud efter en imaginær vandflaske og taber min telefon ned i hovedet. Alkoholrelateret parkinsons.
Mine læber skilles uendeligt langsomt. Smasker tørheden væk. Vandhanen er flere kilometer fra min seng, som trækker mig ned i blødheden og festsnasken fra i går. Tungen løber hen over pelsede tænder. Jeg burde stå op. Gå i bad. Vaske aftenen af og starte en ny dag uden grævlinger i mundhulen og løvemanke på hovedet.
Tiden snegler sig afsted. Uden for åbner en carport sig. Verden bevæger sig stadig trods min egen stilstand. Pludseligt er flere timer sneglet hastigt forbi. Dagen er så småt ved at blive til aften. En aften uden alkohol. Min mave vender sig ved tanken. Med rystende hænder slår jeg dynen af og sætter prøvende en fod på gulvet. Det knaser under fodsålerne. Et spor af tøj viser vej mod døren.
Klokken nærmer sig fire om eftermiddagen. Jeg lytter. Der er stille på gangen. Med et håndklæde under armen tripper jeg ud mod badene i tøjet fra i går. Jeg åbner døren til køkkenet. En familie kigger undersøgende på mig. Der er ingen fra kollegiet. De er uidentificerbare ligesom min frisure. Jeg knurrer et godmorgen og lusker duknakket ud.
Hvor jeg dog elsker at bo på kollegium.
Mine læber skilles uendeligt langsomt. Smasker tørheden væk. Vandhanen er flere kilometer fra min seng, som trækker mig ned i blødheden og festsnasken fra i går. Tungen løber hen over pelsede tænder. Jeg burde stå op. Gå i bad. Vaske aftenen af og starte en ny dag uden grævlinger i mundhulen og løvemanke på hovedet.
Tiden snegler sig afsted. Uden for åbner en carport sig. Verden bevæger sig stadig trods min egen stilstand. Pludseligt er flere timer sneglet hastigt forbi. Dagen er så småt ved at blive til aften. En aften uden alkohol. Min mave vender sig ved tanken. Med rystende hænder slår jeg dynen af og sætter prøvende en fod på gulvet. Det knaser under fodsålerne. Et spor af tøj viser vej mod døren.
Klokken nærmer sig fire om eftermiddagen. Jeg lytter. Der er stille på gangen. Med et håndklæde under armen tripper jeg ud mod badene i tøjet fra i går. Jeg åbner døren til køkkenet. En familie kigger undersøgende på mig. Der er ingen fra kollegiet. De er uidentificerbare ligesom min frisure. Jeg knurrer et godmorgen og lusker duknakket ud.
Hvor jeg dog elsker at bo på kollegium.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar