Amerikanerne har et sjovt lille udtryk, som optog en betydelig del af min hjernekapacitet for nogle dage siden. Udtrykket er i sin simple form at være 'on the hook'. Jep, om man er fanget på krogen af en person, man er følelsesmæssigt knyttet til, men nok burde tage følelsesmæssig afstand fra. Og fysisk, for ikke at komplicere tingene yderligere. Eller om man selv har et offer på krogen, en person som man måske ikke er særlig interesseret i, men som man alligevel ikke smider helt ud, bare fordi det er rart for bekræftelsen.
Men hvornår ved man om man er The Hookie eller The Hooker? Hvornår ved man, om man selv er den lille fisk for enden af linien, som gang på gang bliver trukket ind for at blive leget lidt med, for blot at blive fundet for let og derefter smidt ud i bølgerne igen. Eller om man er den egoistiske fisker som kun vil spejle sig i skællenes blanke skær, indtil en blankere og mere spændende fisk svømmer forbi?
Grunden til jeg overhovedet begyndte at tænke disse tanker kom af noget så banalt som tv-kiggeri. Ikke engang ordentlig tv-kiggeri, men selvvalgt streaming af en serie på nettet og endda selvvalgt afsnit, som tog denne problemstilling op.
En problemstilling jeg ikke vidste jeg havde, før jeg blev præsenteret for den. Jeg fandt ud af, at der kan være mere i bisætningen "som det ser ud lige nu." eller bare "lige nu.", end den faktiske betydning, at tidspunktet er dårligt, men fremtiden er lysere.
Men er fremtiden så lysere? Ja, det troede jeg først. Min, pludseligt positive, tankegang sluttede den konklusion, at der var en lille åbning, døren var ikke lukket for altid, det ville bare tage lidt længere tid at åbne den end den korte tidsfrist 'lige nu' lagde for dagen.
I tv'et, som normalt gør emnet kærlighed lyserødt og med en evig happy ending, fik min dør et lille nøk i den forkerte retning - mod hermetisk lukket og ikke så meget på klem. Bisætningen "som det ser ud lige nu." fik hele to betydninger. Enten betyder den hvad den betyder, eller også er den en smart lille omvej om en mulig afvisning af en person, som er rar at have i nærheden, og som man egentlig ikke ønsker at såre, for så har man også lukket sin egen dør for billig og let bekræftelse.
Den sætning som jeg indtil da havde set som et lille lysegrønt løfte, mistede lidt af sin forårsglans, og gjorde mig dybt frustreret. Hvorfor kan intet bare være, hvad det giver sig ud for? Hvorfor skal det være så svært, bare at sige hvad man mener? Jeg brugte en rum tid på at spekulere over dette, velvidende jeg ikke selv er en helt uskyldig fisker. Ville jeg mon selv bruge den sætning i dens simple version, eller ville jeg netop bruge den som en line?
Jeg kom frem til det utilfredsstillende svar, både og. Hvilket ikke ledte mig tættere på en endelig konklusion. Derfor søgte jeg mine venners hjælp. Men hjælpen var ikke så nær som på tv, selvom to betydninger ikke lyder af meget, er det utroligt svært at gennemskue hvilken løsning, der er den rigtige i denne situation. Oftest ville det desværre være den negative, at døren er lukket, men man selv må komme til den erkendelse, at man er den svage og man bare burde bide linen over og svømme videre. Det er en hård mundfuld at sluge, og derfor vælger størstedelen at lukke øjnene for den.
Jeg fik dog åbnet mine øjne, så måske er problemet slet ikke så stort? Hvis jeg ved jeg er The Hookie, ved jeg hvor jeg står, og hvis jeg spiller mine kort rigtig kan vi måske endda komme på bølgelængde. Man kan vel godt være både The Hookie og The Hooker, hvis bare man er klar over sine roller.
Problemet svandt i hvert fald efter nogle dage. Jeg holdt mig dog også pænt fra serier af den slags og gik mere bevidst efter serier med stærke kvinder og mordgåder. Det hjalp.
Sætningen spøger stadig fra tid til anden, men dens tyngde er forsvundet, en tyngde min selvtillid har overtaget. Måske er jeg på nogens krog - hvem ved hvad fisk og fiskere tænker - men hvis det er tilfældet, vil jeg ikke være nogen let fangst. Jeg er klogere end som så, og det takket være tv af alle medier. Jeg er nok både en Hookie og en Hooker, men jeg er klar over det - en erkendelse, der bragte ro i mit oprørte sind og strammede min Hookers line. Måske den en dag sprænger, måske vi ender samme sted, måske vi bytter roller. For nu følger jeg bare strømmen, nogle gange skal man ikke tænke alt for meget over petitesser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar