Mobilakrobatik

Vi har vel alle stået der. Med et ben balancerende på stoleryggen, ryggen svajende i en nærmest akrobatisk vinkel med den ene arm viftende, og den anden krampagtigt fastholdende telefonen, hvis signal er svigtende. Hvad er det der får os til at tro, at jo mere akavede stillinger vi sætter vores krop i, jo bedre skulle signalet være, og jo hurtigere kan vi få det tilbage?

Indtil videre har jeg aldrig fået det til rigtigt at virke. For ligeså snart stemmen i den anden ende går klart i gennem, slappes mine muskler, og jeg kan stå normalt igen. Men så forsvinder signalet igen, og i panikangst over mindre tilgængelighed indtager jeg igen en eller anden syg position. Om det så er alene derhjemme, i supermarkedet eller i omklædningsrummet, hvor signalet partout kun virker i knæhøjde.

Jeg kom til at tænke på, hvor mange pinligheder man egentlig vil udsætte sig selv for, bare for at gennemføre en samtale, som 99 ud af 100 gange sagtens kunne vente de ti minutter, det ville tage at gå ud og stille sig et mere signalvenligt sted.
For mit vedkommende ret så mange pinligheder!

Jeg kan ikke tælle de gange, hvor jeg har stået foroverbøjet halvt af, halvt i tøjet i omklædningsrummet og forsøgt at fange et usynligt signal nede omkring skinnebenene og derfor har bakket røven ind i nøgne damer, der lige har afsluttet spinning og derfor er høje på adrenalin og udsigt til flødeskumskager.
Eller hvor jeg har slået tilfældige personer i panden, fordi det jo er en kendt sag, at jo vildere den ene arm er, jo bedre går signalet igennem den anden og lige ind i telefonen!

Utroligt nok har folk altid været meget overbærende med både håndkantsslag og numsenærkontakt. Det er, som om der findes en uskreven regel om, at folk, der forsøger at få deres telefon til at fungere, må alt, så længe de ser paniske nok ud. Eller også tror de oprigtigt, jeg er småretarderet og ikke kan gøre for det.

Men jeg er sikker på telefoniudbyderne ved alt om det! Der må være en grund til, at der nogen steder bare ikke er signal, medmindre man fanger det akrobatisk i en statisk elektrisk udladning fra tøjets gnidning mod kroppen, i netop den vinkel og hastighed en sådan pludselig akrobatisk bevægelse danner!
Et godt grin til en branche, der ellers har nok sure kunder at tage sig af i kundeservice? Eller også et lille gnækkende signal, der driver gæk med menneskehedens naive tilgang til videnskaben. Måske er der mere mellem himmel og jord?

Tydeligvis bare ikke nok signalbølger...