Sammen med mange

Jeg kendte engang en flok drenge. De havde et slags kampråb. "Sammen med mange!" Det kunne både være et udsagn og et spørgsmål. Men mit spørgsmål er så, hvornår har man været sammen med mange? Og hvornår har man været sammen med for mange?

Alle har et tal. Det tal kan bare godt give sig lidt. Det kan vokse, og det kan svinde ind. Faktisk kan de blive meget lille. For i nogle sammenhænge er mange få. I andre sammenhænge er det ikke så vigtigt.

Jeg kom til at tænke på mit eget tal. Det er også nogenlunde fleksibelt, men jeg prøver at være så ærlig som muligt. Men nogen gange gad jeg godt, det var noget mindre. Eller måske ikke mindre, men mindre åbenlyst og allestedsnærværende.

I en by som Aalborg er man dømt til at støde ind i et par tal om måneden. Man hilser venligt og går videre. Medmindre det var et rigtig godt tal. I nogle perioder kommer der flere tal på listen i den lille sorte bog. I andre perioder vokser listen ikke. Især ikke hvis et af tallene kvalificerer sig til forhold, eller man selv synes at 'mange' er nået.

I Aarhus er der lidt flere mennesker. Og derfor flere tal. Ikke nødvendigvis tal på egen liste, men tal på andres lister. Vi selv figurerer jo også på en eller flere, eller manges, lister. I weekenderne vokser listerne og tallene, som jeg forestiller mig svæver over folks hoveder som sommerfugle eller dårlig samvittighed.

Lørdag aften. Nat. Tæt på søndag morgen. Klokken var vel omkring 4 om morgenen og byen så småt ved at tømmes for folk. Fast-Food stederne så småt ved at få travlt. Jeg selv og mine venner sørgede for at Shawarma bar fik tjent sine råvarer ind.

Klaskende på disken blev rullerne hastigt fordelt til de ventende mennesker. Kylling, kebab, uden løg, med ekstra dressing. 40 kr. Klask, klask, klask. Med den tunge, slappe lyd af kød i wrap mod sten stod han pludselig i døråbningen. Min nummer-sidst-i-tyverne-måske-31-jeg-ved-det-ikke, og lige da vidste jeg ikke ret meget overhovedet.

Tallene hoppede og dansede for mit indre blik, mens vi hilste akavet over halvspiste shawarmaruller og svajende ben.
Dinglende hjem over brostenene syntes mine tal at tynge mine skuldre. Jeg syntes pludselig, at jeg havde nået til mit 'for mange', da jeg ikke kunne placere tallet på Shawarma bar.

Mandag morgen bankede mine tal mig oveni hovedet igen, da jeg blev konfronteret med et par stykker i fitness centeret. Men hvad er chancen også for, at mine og mine tals veje krydses gang på gang.

Enten har jeg nået 'mange', eller også skal jeg bare til at finde nogle nye steder at træne, spise tidligt om morgenen, feste og brænde min lille sorte bog...