fredag den 22. januar 2010

Fremmedgjorte nationalfølelse

Hvorfor er det at på den kanal der burde være mest dansk, altid vises svensk tv? Det er selvfølgelig DR1 jeg hentyder til her. Det sker sjældent at jeg i min tv-zapning kommer forbi denne kanal, og opdager det, men hver gang jeg gør, er det et svensk program a la 'Djursjukhuset' eller et program om en mand og hans have eller køer.
Den slags programmer er ikke engang spændende på dansk, og jeg tror ikke engang de ville være sjove hvis amerikanerne adopterede dem og tilsatte lidt special effects. Hvorfor skal alle danske borgere så betale licens for dem? Ikke at jeg er særlig national af sind, men jeg forstår simpelthen ikke hvorfor en national kanal skal være så fremmed af sprog? Hvem er det der ser de søvndyssende programmer udover måske nogle gamle svenske tilflyttere fra dengang arbejdsløsheden var stor tværs over Store Bælt. Det er helt legalt hvis de savner de grønne marker med drøvtyggerne, men kan de så ikke få deres familie i Sverige til at sende nogle båndede episoder af den svenske pangdang til Matador eller en rulle film af deres sommerhus i Skåne? Så kunne vi måske få noget ordentligt tv at se på, på DR1, og faktisk have lyst til at betale licens. For, hånden på hjertet, hvor mange betaler egentlig licens hvis de kan slippe for det og dem der betaler ville nok helst være fri.
Ikke at jeg ikke synes der skal være plads til andre nationaliter på tv udover dansk dogme og amerikansk action, men så vidt jeg ved er det meget få spanske og italienske, ikke at forglemme polske, programmer der sniger sig ind på Dansk Radios sendeflade. De fåes seperat på deres egen kanaler fx Rai Uno. Det gør dem nemme at undgå, eller opsøge, hvis man mangler lidt sydlandsk temperament i hverdagen. Men svenskerne har åbenbart ikke nok i deres kanal 4. De overtager DR totalt, så der kun er plads til nogle få danske skodprogrammer mellem nyhederne og 'Nyt fra Skogan'.
Heldigvis har jeg pakke 2, så derfor kan jeg ligeså nemt undgå svensken som spansken, men det faktum, at jeg skal betale licens udover det jeg allerede betaler for en række kanaler, hvoraf jeg kun bruger omkring fire, går lige i nærigheden på mig. Og jeg bryder mig ikke om at blive mindet om at der er en lille gnier inden i mig, måske er det endda en svensk gnier? Men de mange svenske tv programmer på Danmarks Radio får ham til både at mumle forarget og forundret over dobbeltmoralen i at betale licens til Danmark, vores nationalitet, når pengene tydeligvis går til flere dårlige svenske programmer med målgruppen 45 svensk og opefter.
En anden side af sagen er så, at min lille indre gnier og jeg, gerne betaler penge for at have andre danske kanaler, hvor der i stedet for 50 procent svensk tv, sendes 50 procent blandede reklamer, der både forstyrrer igangværende film og igangværende planer om at spare lidt og få ro i økonomien.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar