Som altid blev årets sidste dag fejret med rigelige mængder mad, alkohol, fest og fyrværkeri.
Var til fest hos en veninde. Jeg stod for maden, så jeg var tidligt oppe og i gang. En omgang nytårs feminess inden smukkeseringen og madlavningen.
Gik over til min veninde ved 3 tiden om eftermiddagen. Skide hyggelig start på løjerne. Maden blev klar til tiden. Jeg havde købt ny prinsesseagtigt kjole, som jeg, efter lange diskussioner, endte i, selvom den var meget finere end hvad jeg normalt har på. Men sådan er nytår jo, man skal helst være lidt overdrevet på den ene eller den anden måde. Efter den obligatoriske nytårstale fra dronningen var alle der skulle spise med, samlet. Rigtig hyggelig fest, gode venner, god mad og ingen intentioner om at ende året som sidst, hvor jeg gik voldsomt kold og intet husker fra kl.11. Det var mit nytårsfortsæt – ikke at lave samme trick som sidste år og derfor kun have begrænsede mængder sprut med og ellers køre den på øl. God plan!
Inden det helt store ståhej kl.12.00 midnat kom der så disse drenge forbi. Efter ikke ret lang tid hører jeg den ene, Polakken, sige til sin ven "Hvad får jeg hvis jeg scorer hende der?" Så var det jeg blev nysgerrig, lige indtil jeg fandt ud af det var mig de snakkede om! Hvad gør man så, skal man blive kæmpe fornærmet eller tage det som en kompliment? Jeg valgte det første. Store idiot altså. Desværre for ham havde jeg ikke bare hørt hvad han sagde, en af de andre var lige så opsat på at få midnatskysset af mig. Han var derimod bare rigtigt interesseret. Han fortalte en af mine veninder at jeg var så smuk at se på, at han næste ikke kunne sidde ved siden af mig. Meget sødt, meen lige lidt for sødt til mig. Desværre for ham syntes jeg også han var lidt en klaphat, så de to fik lov at slås om pladsen ved siden af mig, uden at få noget som helst ud af det.
Kl.12 hoppede vi alle rundt, gav knusere, skød det nye år ind med krudt og kugler, fik kolde tæer i sneen og prøvede at få øje på alle de penge der gik til mellem skyerne. Det var bare utroligt svært at se for al tågen. Da vi blev trætte af forfrysninger gik vi ind og festede videre med manér, bare for at byde det nye år velkommen. Fik en sms fra min kæreste fire minutter over midnat. Håbede på at se ham senere. Det fik jeg så også lov til, men ikke helt uden dramatik. Efter en mislykket samtale som endte med han lagde på, jeg panikkede og troede det værste, hvilket resulterede i at jeg ringede igen og igen, fik jeg fat i ham og førte en nogenlunde normal samtale. Han ville ikk mødes nu. Måske senere i byen. Da vi havde sagt farvel ville jeg til at lægge på da jeg hørte han talte videre. Tog telefonen til øret, men konstaterede han snakkede med sin ven. Denne ven syntes åbenbart jeg var sindssyg, og min kæreste valgte at give ham ret. Tak for lort. Min selvtillid var på et meget lille sted på daværende tidspunkt efter dumme kommentarer fra ukendte polakker, dårlig samvittighed over overdrevet madfrådning og nu med nyfunden viden om at kæresten syntes jeg var sindssyg. Der var ikke andet at gøre end at lokke de sidste vågne mennesker med i byen, bunde en øl og prøve at få noget opmærksomhed. Så var det så bare at det første sted vi kommer ind, som ikke er en burgerbar, sidder med kæreste og tre venner, deriblandt ham der stillede min sindsdiagnose. Løbforvirret ud, men blev gennet ind igen af veninde der syntes jeg var åndssvag. Hvilket jeg også var, men sindsyge personer kan ikke stilles til ansvar for sådan nogle bagateller. Samlede dog alligevel den sidste rest af stolthed og gik ind og hilste. Blev mødt af en luft, næsten ligeså kold som udenfor. Det endte dog med at kæresten og jeg blev venner, mere sindssyg var jeg vist heller ikke. Men kunne alligevel ikke lade være med at tænke over om alle hans venner ser mig som Charlotte – den ene vens kæreste de bliver nødt til at udholde, men som de dybest set hader.
Har lige lagt billederne ind fra i går, sjovt som mit ansigt ser utroligt stort ud på alle billederne. Er ikke rigtig stor fan af nytårsfortsæt, holdte det sidste, men kun fordi ingen ønsker at gå kold igen og igen. Men tænker at nu er det altså slut med guf hver dag. Julen har bragt for meget sukker og det har sat sig på mine hofter og min hage. Så er der lidt af arbejde på. Burde nok ikke have spist den halve pizza alligevel, går undskyldningen at jeg var sindssyg i gerningsøjeblikket?
Godt nytår Aalborg!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar